Af: kollektivtrafik
Søndag 11. december overtager Skånetrafiken togtrafikken til og fra København. Ansvaret for ruten Malmö-København H/Østerport er i dag delt mellem svenske Skånetrafiken og danske DSB. Overtagelsen giver Skånetrafiken mulighed for at drive Øresundstogforbindelsen som en sammenhængende drift med kun én trafikoperatør i stedet for to
Skånetrafikken betegner aftalen, som Region Skåne har indgået med Transportministeriet i Danmark, som unik - enestående.
Emelie Fredell, der er affärschef Öresundståg hos Skånetrafiken fremhæver, at Transportministeriet i Danmark har vist stor tillid til Skånetrafikken.
- Det giver os forudsætninger for at udvikle trafikken, hvilket gavner hele Øresundsregionen. Derfor er det vigtigt, at vi nu forvalter denne tillid og de betingelser, som aftalen giver, siger Emelie Fredell.
Togtrafikken over Øresund er en af de vigtigste forudsætninger for samarbejde og fortsat udvikling af hele Øresundsregionen. Et sammenhængende system betyder, at Skånetrafiken nemmere kan analysere, udvikle og forbedre trafikken. Der vil også være bedre kontrol og styring i tilfælde af trafikforstyrrelser.
- Det er vigtigt at knytte Skåne og Danmark til en fælles arbejdsmarkedsregion. Ansvaret for hele strækningen giver os bedre forudsætninger for at skabe en sammenhængende rejse over sundet og dermed øge attraktiviteten for pendlere til at vælge det bæredygtige alternativ, siger bestyrelsesformand for kollektivtrafiknämnden, Carina Zachau (M)
Alle tog vil blive vedligeholdt i en ny remise i Hässleholm-depotet, hvilket giver bedre kontrol og øget effektivitet.
Fakta: