Af: Mikael Hansen
Manglen på taxichauffører er knap så markant som for få måneder siden, men på bare lidt længere sigt kan manglen på taxivognmænd blive et alvorligt problem. Corona-epidemien, dyrt brændstof, og en høj beskæftigelse i samfundet lægger pres på taxibranchen. Hertil kommer et accelereret generationsskifte efter den store reform af taxilovgivningen i 2017.
De seneste år har været hårde ved taxibranchen. Corona-epidemien og de medfølgende restriktioner betød, at langt hovedpartens af taxiernes kunder forsvandt fra den ene dag til den anden. Og det er en konkret dag, der er tale om – den 11. marts 2020. Taxibranchen var de første to måneder inkluderet i de statslige kompensationsordninger, men faldt derefter ud af ordningerne, da kompensationerne blev udregnet efter arbejdstimer. Først i slutningen af 2020 blev der etableret kompensationsordninger som passede til taxierhvervets arbejdsform.
Efter corona
Corona-epidemien har været særlig vanskelig for taxibranchen. Afstands- og hygiejnekrav har været en stor udfordring for både vognmænd og chauffører. Taxivognmanden er selvstændig erhvervsdrivende, men er alligevel afhængig af sin taxicentral eller sit kørselskontor. Men de skiftende coronakrav har hvilet tungt på vognmændenes skuldre, og mange gav op i den periode.
- Corona-epidemien har været en lejlighed for vognmænd til at gå på pension, siger vicedirektør i Dansk PersonTransport Trine Wollenberg og fortsætter:
- Tidsmæssigt faldt det sammen med, at den nye taxilovning trådte fuldt ud i kraft. Tilsammen har det fået mange ældre vognmænd til at sætte taxien i garagen for altid. Generationsskiftet foregår desværre temmelig langsomt, det kniber med tilgangen af nye taxivognmænd, og det er branchen meget opmærksom på.
Trine Wollenberg fortsætter:
- Det er forståeligt, at mange taxichauffører og taxivognmænd er gået på pension eller har skiftet erhverv efter corona-krisen, som var virkelig var hård ved taxibranchen. Situationen i dag er beklagelig. For nu mangler der både vognmænd og chauffører, og man må desværre forvente at det tager tid at få løst denne mangelsituation.
Trine Wollenberg understreger dog, at situationen er i langsom bedring her i foråret 2023.
Stigende brændstofpriser
En anden faktor er de voldsomt stigende brændstofpriser, som har presset økonomien hos taxivognmændene. De stigende udgifter kan kun med stor forsinkelse hentes ind på kundernes betalinger. Taksterne for taxikørsel kan kun reguleres hver tredje måned, og her skal bestillingscentralen eller kørselskontoret være enige. I de seneste måneder har brandstofpriserne dog stabiliseret sig, men de ligger stadig markant over de foregående års priser.
Også her ses en lille bedring i de seneste måneder, men brændstofpriserne presser stadig taxierhvervet.
Manglen på arbejdskraft
Hele transportbranchen har manglet chauffører siden hjulene i bogstavelig betydning begyndte at rulle efter coronakrisen, men rekruttering af lastbilchauffører og taxichauffører sker ikke i en fælles aktion. Motiverne til at søge job i godstransport og persontransport er meget forskellige. I modsætning til tidligere perioder med højkonjunktur i samfundet, er der ikke længere større restgrupper af ledige at rekruttere fra. Derfor har taxabranchen søgt nye veje og nye samarbejdspartnere.
Hos uddannelsescentret UC-PLUS ser uddannelseschef Thomas Frahm forholdsvis lyst på mulighederne for at rekruttere nye taxichauffører:
- Vi lægger meget vægt på at fortæller om de positive sider ved jobbet som taxichauffør. Det er et frit og fleksibelt job, som man selv har stor indflydelse på. Der er muligheder for at arbejde fuldtids og deltids, og vi vil egentlig gerne genoplive traditionen med at studerende arbejder deltids som taxichauffører. Her et potentiale, som er blevet lidt forsømt i de senere år.
- Vi ser stadig seniorer som et vigtigt rekrutteringsområde. Det bliver ikke umoderne at skifte job i en moden alder, og der er chaufførjob i taxi og bus oplagte muligheder.
Thomas Frahm ser desuden en positiv effekt af den nye taxilov fra 2017 og den deraf følgende bredere overenskomstdækning af taxiområdet.
- Taxibranchen har fået et bedre omdømme, det mærker vi på interessen for området.
Samarbejde med jobcentre
Tidligere var samarbejdet med AMU-skolerne som regel tilstrækkeligt til at finde kandidater til chaufføruddannelsen, men nu er der i flere områder indledt et langt tættere samarbejde med jobcentrene og f.eks. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Det er især i Region Syddanmark, at dette samarbejde har givet resultater. Her har Taxa Syd været initiativtager til en række rekrutteringsmøder i Odense og Kolding. Taxa Syd er et bredt dækkende taxiselskab med 170 vognmænd på Fyn og I Syd og Sønderjylland.
AMU-Fyn og AMU-Syd har afholdt møderne, men direktør i Taxa Syd, Tadzudin Kasami, var til stede og holdt individuelle samtaler med de interesserede. Han siger:
-Det var vigtigt at se hinanden an, og at sikre, at de interesserede fik de rigtige informationer om jobbet, så de vidste, hvad de gik ind til.
Resultatet er i dag at 25 kandidater har bestået taxiuddannelsens prøve, og så var der 13, som havde chaufførkort i forvejen.
Desværre bliver der trukket hårdt på de nyslåede chaufførers og taxivognmændenes tålmodighed. Der er nemlig 6-12 uger ventetid på udstedelse af chaufførkort fra Færdselsstyrelsen – en situation, som både AMU-skoler og taxibranchens organisationer har protesteret imod.
I Nordjylland har manglen på Taxi- og flextrafikchauffører været alvorlig længe, og her er Nordjyllands Trafikselskabet gået ind i et samarbejde med AMU-skoler, jobcentre og vognmandsorganisationer i flere rekrutteringskampagner fort at sikre tilgangen af nye chauffører.
En overraskelse i det nordjyske har været en konstatering af, af flere jobcentre i udgangspunktet ikke var klædt særlig godt på i forhold til jobmulighederne i transportbranchen.