Af: kollektivtrafik
Begrænset kapacitet og afstandskrav satte en stopper for grupperejser med Midttrafiks busser under corona-pandemien. I løbet af oktober bliver det igen muligt at bestille en grupperejse, men det bliver efter en ny model, som skal sikre bedre sammenhæng mellem udgifter og indtægter - og tage hensyn til kundernes ønsker om mere plads i bussen
Skoler, daginstitutioner og andre, der ønsker at rejse afsted i en større gruppe, kan fra oktober 2021 igen rejse med Midttrafiks busser. Midttrafiks grupperejser blev lukket ned, da corona-virussen ankom til Danmark i begyndelsen af 2020. I takt med, at de indførte rejserestriktioner, er blevet ophævet, åbner Midttrafik for grupperejser igen, men det bliver efter en ny model, som Passagerrådet i Region Midtjylland er blevet præsenteret, og som rådet har taget godt i mod.
- Nu har vi lavet en balanceret model, der sikrer, at skoler, institutioner med videre fortsat kan købe en grupperejse til en fordelagtig pris. Samtidig sikrer modellen, at der også er plads i bussen til de kunder, der rejser på almindelig billet, især i myldretiden om morgenen, siger Midttrafiks bestyrelsesformand Claus Wistoft (V).
Sådan kan man rejse som gruppe:
Sådan bestiller man en grupperejse:
Midttrafik forventer, at der åbnes for bestillinger i løbet af oktober, og opfordrer kunderne til at holde øje med bestillingssiden.