NYHEDER 1. SEP 2021 KL. 11:20

Trafikselskab introducere aftenbilletter i Odense

Af: kollektivtrafik

FynBus introducerer ny billet, som åbner for fri rejse fra klokken 18 til 24 i hele Odense Kommune. FynBus håber, at det vil give flere passagerer i busserne i et tidsrum, hvor der er ledig plads


Den nye billet fra FynBus, kaldet Aftenbillet Odense, koster 30 kroner for en voksenbillet og giver fri rejse i hele Odense Kommune fra klokken 18 til 24. Prisen for en Aftenbillet Odense til børn er 15 kroner.

FynBus fremhæver, at hvis man skal på restaurant, i biografen eller bare cruise Odense by night, kan den nye Aftenbillet Odense været et godt tilbud.

- Vi håber, at mange har lyst til at opleve byens mange tilbud igen nu, hvor coronavirussen ikke længere fylder nær så meget. Og vi kan se, at der er god plads i busserne på dette tidspunkt, så derfor tilbyder vi, at man kan komme ekstra billigt rundt i byen om aftenen, siger Carsten Hyldborg, der er direktør i FynBus.
 
Aftenbillet Odense giver fri rejse i alle busser i Odense Kommune - både bybusser og regionalbusser. Som med de fleste andre billetter gælder det, at en voksen må tage to børn under 12 år med gratis. Med en børnebillet kan man tage et barn under 12 år med gratis.
 
Billetten kan købes i FynBus’ app og webshop.



Billetter og takster

SENESTE NYT

NYHEDER 26. MAR 2024 KL. 13:04
Flere stiger på toget