NYHEDER 29. MAJ 2024 KL. 17:46

Trafikselskab på Fyn åbner for gratis transport til EU-valget

Af: kollektivtrafik

Når man skal stemme ved valget til EU-Parlamentet søndag 9. juni, tilbyder FynBus gratis transport med bus, letbane eller flextur til valgstedet og hjem igen


Det betyder, at man med en valgbillet gratis kan køre med alle regional-, by-og lokalbusser eller letbanen, når man skal ind og stemme. Den gratis kørsel gælder begge veje på valgdagen.

Som noget nyt kan man ”købe” valgbilletten i appen Rejsebilet. Den koster 0 kr., og man finder den under specialbilletter.

Man kan fortsat få en billet hos chaufføren, hvis benytter bus.

Flexturen er også gratis
Man kan også benytte sig af en gratis flextur, hvis ens kommune tilbyder den ordning. Flexturen bestilles på 63 11 22 55 - tryk 1, og man skal huske at gøre opmærksom på, at man skal køres til et valgsted.

Interesserede kan læse mere om, hvordan man kommer gratis til valgstederne med bus eller letbane på web-siden FynBus.dk/valg.

Beslutningen om gratis buskørsel i forbindelse med et landsdækkende valg blev vedtaget af FynBus' bestyrelse i forbindelse med Folketingsvalget i 2011, og beslutningen gælder Folketingsvalg, valg til EU-Parlamentet og kommunal- og regionsrådsvalg.