Af: kollektivtrafik
DI - Dansk Industri - præsenterede i sidste uge en plan for, hvordan Danmark kan nå en CO2-reduktion på 65 og 70 procent. DI peger på en række forhold og forslag. Det fremgår tydeligt af oplægget, at transportområdet har ansvar for en stor del af CO2-udslippet i dag - og fortsat vil have det
“Vi skal gøre en ekstra indsats i alle sektorer - fra person- og varebiler over godstransport til industri, forsyning og landbrug. Vi skal genanvende mere og lade virksomhederne være drivkraften i en mere cirkulær økonomi. Og vi skal skabe en klimaneutral vand- og spildevandssektor”.
Ovennævnte er noget af det første, man kan læse i DI’s 2030-plan “ Sammen skaber vi grøn vækst”.
Vi har her på redaktionen set på planen ud fra et transportsynspunkt. Det fremgår af DI’s plan, at transport og landbrug vil bidrage til en CO2-reduktion fra omkring 24 millioner ton i 2020 til omkring 20 millioner ton i 2030. Dermed vil de to området stadig være dem med den største CO2-udledning.
Den samlede CO2-udledning er i 2020 angivet til at være omkring 44 millioner ton. Uden tiltag vil den falde til lige under 40 millioner ton i 2030. Med de tiltag, som DI-foreslår, vil den i 2030 være nede på omkring 25 millioner ton med et reduktionsmål på 65 procent og på omkring 22 millioner ton med et mål på 70 procent. I begge tilfælde vil transport og landbrug samlet være langt de største udledere af CO2 med en markant stigende procentvis andel fra 2020 til 2030.
Det fremgår klar af DI’s plan, at transport og landbrug er de to områder, der har haft sværest ved at nedbringe CO2-udslippet. Mens områderne el- og fjernvarme, bygning og industri har været i stand til at reducere CO2-udledningen de seneste år, har transport og landbrug nærmest stået stille. Den tekniske udvikling mod mere energieffektive køretøjer har ikke været i stand til at modvirke den stigende transport af mennesker og gods.
DI fremhæver, at med den allerede vedtagne politik på områderne vil udledningen fra transport og landbrug være stort set uændret frem mod 2030. Hvis der ikke tages yderligere initiativer, vil disse to sektorer gradvist vægte tungere i den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark.
Derfor har DI også fokus på, hvordan transportområdet kan skære ned på sin CO2-udledning. DI’s tiltag på transportområdet kan bidrage med en CO2-reduktion på samlet 2,9 millioner ton. Set ud fra ovenstående opgørelse, kan det virke som et lille bidrag, men DI peger på, at det skal ses i lyset af, at transport i stigende grad står for en betydelig del at Danmarks samlede CO2-udledning.
Bidraget til at sænke CO2-udledningen på transportområdet omfatter både tiltag omkring personbiltransporten og andre dele af transportsektoren. DI’s tiltag vil at sikre flere lavemissionsbiler på gaden gennem en omlægning af registreringsafgiften. Derudover har DI en række andre forslag, der skal gøre fossile brændstoffer til transportmidler mere grønne, og som også bidrager til en væsentlig CO2-reduktion. Derudover foreslår DI, at skal en del af de forventede muligheder ved elektrofuels realiseres.
Elektrofuels er brændstoffer, hvor elektricitet fra eksempelvis vindmøller og solceller er omdannet til andre former for energibærere, der kan fortrænge en del af de fossile brændsler, hvis de blandes i benzin, diesel, naturgas med videre. DI peger på, at det sandsynligvis vil blive nødvendigt, at staten kompenserer for den højere pris, medmindre der også indføres tilsvarende iblandingskrav i nabolandene.
Forslag fra DI, der reducerer udledningen fra transportsektoren:
Fra DI’s 2030-plan “ Sammen skaber vi grøn vækst”:
Fælleseuropæisk udfasning af fossilt brændstof:
Hvis transportsektoren skal reducere klimabelastningen frem mod 2030, kræver det en fælleseuropæisk indsats både inden for forskning og udvikling, samt når det gælder regulering. Derfor skal den danske regering arbejde for fælleseuropæiske og ambitiøse målsætninger og virkemidler.
Udskiftning af den private vognpark:
Regeringen bør tage initiativ til at omlægge bilbeskatningen således, at beskatningen understøtter en udskiftning af den samlede bilpark (person- og varebiler) til nul- og lavemissionsteknologier, herunder elbiler. Registreringsafgiften på nul- og lavemissionsbiler skal fjernes til fordel for en løbende afgift baseret på bilens vægt og energieffektivitet. Når teknologien er moden, kan denne ejerafgift helt eller delvis erstattes med kørselsafgifter. Beskatningen af benzin- og dieselbiler vil fortsat ske efter de eksisterende regler.
Firmabilbeskatning der understøtter det grønne valg:
Regeringen bør ligeledes sikre, at beskatningsgrundlaget for medarbejdere med firmabil justeres således, at bilens pris vægter lavere, mens ud- giften til drivmidlet (energieffektivitet) vægter højere. Desuden bør udgiften til eksempelvis ladestandere (for el- og pluginhybridbiler) udgå af beskatningsgrundlaget.
Øget iblanding af bæredygtige biobrændstoffer
Bæredygtige biobrændstoffer i benzin og diesel skal øges for at reducere udledningen af drivhusgasser fra den eksisterende vognpark, indtil nul- og lavemissionsbiler er fuldt indfaset. Det skal gøres ved, at regeringen øger iblandingskravet af bæredygtigt biobrændstof til 10 procent gennem en gradvis indfasning frem mod 2030. Også i naturgasnettet skal der iblandes mere biogas frem mod 2030, lige som der skal blandes biodiesel i fyringsolie. Krav om mere VE-indhold i brændsler giver en tilskyndelse til at anvende varmepumper til opvarmning og i industriens processer.
Mere biogas i tung transport
Størstedelen af den tunge transport som lastbiler og busser kører i dag på diesel. Hvis udledningen af drivhusgasser fra branchen skal reduceres, er biogas et oplagt drivmiddel, men økonomiske barrierer står i vejen for øget udbredelse af biogas. Afgiften bør omlægges, så den er på samme niveau eller lavere end afgiften pr. km på diesel, og at der skal etableres en støtteordning til indkøb af lastbiler.
Offentlige indkøb af transport
Offentlige myndigheder skal sikre, at deres indkøb af køretøjer og transportydelser er CO2-neutrale i 2030. Offentlige tjenesters bilpark er på mere end 30.000 køretøjer, og der indkøbes hvert år transportydelser såsom bustransport, renovation og flextrafik. Ved at efterspørge og udbyde CO2-neutrale transportløsninger, kan det offentlige være med til at reducere udledningen af drivhusgasser fra transportsektoren.
Elektrificering af togdriften
Jernbanen i Danmark er ved at blive elektrificeret, men der er endnu ikke afsat midler til at færdiggøre alle hovedstrækningerne. Det er vigtigt, at regeringen fuldfører arbejdet således, at man kan opnå den fulde CO2-effekt ved elektrificeringen.
Udbredelse af forsyningsinfrastruktur til nul- og lavemissionskøretøjer
Regeringen bør udarbejde en strategi for, hvordan forsyningsinfrastrukturen tilpasses til at kunne håndtere mange nye nul- og lavemissionskøretøjer i fremtiden. Strategien bør baseres på, at udrulningen af eksempelvis ladestandere til elbiler skal ske på kommercielle vilkår. Infrastrukturen for nye nul- og lavemissionsteknologier, såsom el-ladestandere, gasanlæg, nye elkabler og nye transformatorstationer, skal udbredes og anlægges fortløbende, så der sikres stabil og tilgængelig forsyning i takt med, at flere køretøjer skifter teknologi.
DI peger på, at indfasning af elektrofuels bidrage til at sænke CO2- udledningerne i transportsektoren i de sidste år frem mod 2030. I alt bidrager transporttiltagene med en reduktion på 2,9 millioner ton CO2 i 2030. De forskellige forslag vil ifølge DI koste omkring 8 milliarder kroner i alt i 2030 - heraf vil omlægning af registreringsafgiften dække omkring 6 milliarder kroner.
DI’s har en række forslag, der skal øge mobiliteten og udbygge den trafikale infrastruktur:
Der skal vedtages en samlet investeringsplan for statslige investeringer i den trafikale infrastruktur frem mod 2030. Planen skal:
Den internationale tilgængelighed skal styrkes:
Interesserede kan hente DI’s 2030-plan “ Sammen skaber vi grøn vækst” her: