Af: Niels Bak Henriksen
Jernbanen er nødt til at blive billigere at anlægge, drive og vedligeholde, hvis den skal opnå det, den har potentiale til. Det var fokus både for en europæisk jernbanekonference i København for nylig og for den erklæring, som de europæiske transportministre ventes at vedtage på deres møde torsdag
Det koster staten 30 gange så meget at transportere en person en kilometer ad jernbanen, som det koster ad vejnettet. Og de omkostninger er nødt til at blive bragt ned.
Det var en af konklusionerne i det indlæg, som Transportministeriets departementschef Jacob Heinsen holdt på konferencen ”Cutting costs in rail”, som i november samlede repræsentanter for regeringer, europæiske institutioner og toppen af den europæiske jernbanebranche i København.
Eller som programmet slog fast allerede i første linje:
"At gøre jernbanetransport mere omkostningseffektivt er nøglen til at lukke op for dens fulde potentiale".
På konferencen oplistede Jacob Heinsen og en række andre oplægsholdere og paneldeltagere fra øverste hylde i den europæiske jernbaneverden udfordringerne.
For problemet er, at det går den modsatte vej. Især omkostningerne til anlæg og vedligehold er stukket helt af de senere år. I Danmark er regningen for vedligeholdelse og fornyelse steget til det dobbelte på få år, og vedligeholdelsesefterslæbet vokser på trods af øgede bevillinger.
Det er der mange årsager til. En del af dem kan hverken infrastrukturforvalterne eller jernbanebranchen gøre meget ved - blandt andet de forstyrrelser af forsyningskæderne og den inflation, som covid-tiden og krigen i Ukraine har udløst. Men markedet er lille, konkurrencen begrænset og regler og godkendelser alt for komplicerede og langsomme.
Det samme gælder indkøb af nye tog. Danmarks nye Talgo-tog stod klar og ventede i næsten et år, før godkendelserne var i hus og de første passagerer kunne stige ind. For togene produceres i små serier tilpasset til nationale standarder - i modsætning til fly og biler, hvor standardmodeller kan bruges i hele Europa.
- Jernbanemateriel bliver basalt set bygget på samme måde, som biler blev før, Henry Ford opfandt samlebåndet, kunne Jacob Heinsen konstatere i sit oplæg, der senere er blevet offentliggjort.
Barrierer for trafik over grænserne
De mange nationale regler og tekniske standarder er også et grundlæggende problem for trafikken på tværs af Europa. De betyder enten installation af teknisk udstyr for hvert land i togene eller lokomotivskift ved grænserne. Direktøren for det europæiske jernbaneagentur, ERA, Oana Gherghinescu kunne vise et slide frem, hvor stort set samtlige grænser på turen fra Tyskland til Grækenland viste mere end to timers ventetid for godstog. Dem er der en seks-syv stykker af på turen, afhængigt af ruten.
Et af smertensbørnene hedder ERTMS - standarden for nye digitale signal- og sikkerhedssystemer, som staterne er forpligtede til at få rullet ud på hele hovednettet i 2030. Det skal sikre, at tog kan rulle over grænserne uden dyrt ekstraudstyr til nationale systemer.
Men udrulningen er langt bagud. I dag er det kun 13 procent af nettet, som har fået ERTMS, viste et andet af hendes slides. Og så er systemet, som vi også i den grad har erfaret her i Danmark, meget langt fra at være et standardsystem. Både systemet langs jernbanerne og udstyret i togene har skullet skræddersys, så det er endt med at blive et softwareudviklingsprojekt med tilsvarende høje omkostninger og reelt en låsning til den leverandør, som leverer systemet på en given strækning, for alle ændringer fremover.
Også her havde Jacob Heinsen et grelt eksempel med i lommen. Da man anlagde Metroen på Ny Ellebjerg station - nu København Syd - var det nødvendigt midlertidigt at flytte S-togsperronerne for ringbanens endestation. Det kostede for signalernes vedkommende 800.000 kroner i den første flytning. Men da de skulle flyttes tilbage igen, så kostede det 15 millioner kroner at få lavet om i det nye digitale CBTC-system, som S-banen i mellemtiden var blevet udstyret med. Altså 20 gange så meget.
Eller som han konstaterede i et opfølgende debatindlæg i Altinget:
"Det er med andre ord langt dyrere at flytte data i et digitalt system end at flytte fysiske kabler i den virkelige verden. Der er noget helt galt her".
Ti-punkts-erklæring ventes vedtaget torsdag
Op til konferencen havde det danske formandskab i samarbejde med EU-kommissionen og ERA fået udarbejdet en erklæring, som skal vise vejen til at få sænket omkostningerne. Den har fået det ikke just mundrette navn ” Making Rail Competitive by Cutting Technical and Administrative Costs Through European Harmonisation and Deployment” og ventes vedtaget, når de europæiske transportministre torsdag mødes til ministerrådsmøde.
Erklæringen oplister ti punkter, som EU-Kmmissionen, ERA og medlemslandene bør navigere efter for at få en mere robust og omkostningseffektiv jernbanesektor.
Nummer ét på listen er en gammel traver - barriererne ved grænserne. Men erklæringen forslår en ny tilgang, hvor man starter med en bottom-up kortlægning af problemerne ude i marken fulgt op af et arbejde med at fjerne barriererne. Ikke mindst når det gælder kompatible signal- og sikringssystemer.
Erklæringen går også i kødet på TSI’erne - de tekniske specifikationer for interoperabilitet. Der skal findes en balance mellem stabilitet, harmonisering og innovation, hedder det, så de systemer, der bliver implementeret, er færdigmodnede og kan fungere stabilt på tværs af landene over længere tid. Og så skal planlægningen omfatte en omkostningseffektiv implementering af nye standarder, hvad end det gælder fremtidens kommunikationssystem eller digitale sammenkoblinger.
Også vedligehold og fornyelse skal finde fælles standardløsninger, så der kan blive skabt et reelt europæisk marked for jernbaneindustrien, og det samme gælder for togmateriel, så standardtog kan produceres i større serier til alle landene. Samtidig skal godkendelsesprocedurerne strømlines.
Det gælder ikke mindst også for ERTMS, som også i langt højere grad skal standardiseres, så udstyr til både bane og tog kan masseproduceres. Desuden skal udrulningen koordineres på europæisk plan, så løsninger og regler for driften bliver harmoniserede.
"Det er den eneste vej til at opnå de stærke kapacitets- og sikkerhedsgevinster, der er i relation til ERTMS”, hedder det i erklæringen.
Både erklæringen og konferencen skulle altså gerne være med til at vise vejen til en mere omkostningseffektiv jernbane, hvor vi får mere trafik for de samme penge. I modsætning til i dag, hvor markedsandelen for både gods og passagerer er lav og stagnerende, mens omkostningerne stiger.
Eller som Jacob Heinsen startede sit indlæg med at konstatere:
"Vi elsker alle sammen jernbanen. Men som folk, som arbejder professionelt med jernbaner, så føles det ikke altid som om kærligheden er gengældt”.
Interesserede kan læse den ovennævnte erklæring - Making Rail Competitive by Cutting Technical and Administrative Costs Through European Harmonisation and Deployment - her: