Af: Redaktionen
Hos Dantaxi er antallet af el-taxier steget med 75 procent på bare ét år og på landsplan er ca. 40 procent af alle taxier omstillet til primært el-taxier. For nylig fejrede Dantaxi's 10 års jubilæum med el-kørsel, som blev fejret på "Danhub", der også fejrede to års dag for åbningen.
Den første el-taxi i Dantaxi kom i drift i 2013. Selskabet hed på det tidspunkt Taxinord, og taxien var en Tesla Model S. I 2015 erhvervede Dantaxi-vognmænd i Nykøbing Mors tre el-biler. En af dem nåede at køre næsten en million kilometer inden den blev udskiftet i 2023.
I maj 2023 har Dantaxi over 500 el-taxier ud af en flåde på i alt 1.900 taxier. De tre mest populære el-bilsmærker, blandt selskabets vognmænd, er Mercedes, VW og Tesla.
For nylig blev det tid til at fejre 10 år med el-kørsel – naturligvis på Dantaxi’s ladestation Danhub, som Dantaxi åbnede i 2021 i samarbejde med EON.
Vicedirektør i DPT, Trine Wollenberg, deltog i fejringen i Sydhavnen.
- Omstillingen til el-taxier vidner om en branche, der tager ansvar i en CO2 tung transportbranchen. Det kan vognmændene i Dantaxi, ja faktisk i hele taxibranchen være stolte af, siger Trine Wollenberg
Adgang til opladning af el-taxier er den vigtigste begrænsende faktor for yderligere grøn omstilling i taxierhvervet,