NYHEDER 19. SEP 2024 KL. 09:00

Debat: Hvad skal det koste?

Af: Lasse Repsholt

Det spørgsmål stiller man sig i den kollektive trafik. Hvilken billetpris er i tråd med den samfundsnyttige gevinst ved, at flere vælger at skåne klimaet og mindske trængslen ved at rejse med kollektive trafik? Hvilken pris er med til at sikre en bæredygtigt indtægtsgrundlag for trafikselskaberne? Hvilken pris er fair, så alle kunde- og indkomstgrupper kan være med?


Af Lasse Repsholt, formand Kollektiv Trafik Forum

Oven i det kommer så ønsket om enkelthed, harmonisering, gennemskuelighed og ikke mindst udviklingen af billetprodukter og salgskanaler.

Regeringens Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet har også fået til opgave netop, at se nærmere på trafikselskabernes økonomi og herunder prisstrukturen, hvilket foregår i disse dage. Her skal Ekspertudvalget have fokus på, at takststrukturen skal være ”gennemskuelig og enkel”, ”at den kollektive transport er et attraktivt alternativ” og at ”den udnyttes så effektivt som muligt”. Dette fokus indebærer nok ikke et væsentlig nyt paradigme for takststrukturen i Danmark, men kan godt varsle en ny balance mellem de mange forskellige samfundsmæssige, kommercielle og fordelingspolitiske hensyn. Uanset hvad Ekspertudvalget kan finde på, er den under alle omstændigheder stadig begrænset af, at den skal præsentere nye takstmodeller, som ikke forudsætter øget offentligt tilskud.

Imens der tænkes i Ekspertudvalget, sidder trafikselskaberne ikke på hænderne.

DSB vil sænke priserne over Storebælt Prisen på togbilletter over Storebælt falder i pris (9/9/2024)  

Fynbus har valgt at rydde ud og forenkle udvalget af billettyper Dagsbillet har afløst flere billettyper på Fyn (4/9/2024) 

Midttrafik tilbyder fra den 1. oktober 2024 sammen med Herning Kommune og Region Midtjylland de unge gratis eller meget billig bustrafik i to forsøgsordninger. Herning Kommune: Gratis kørsel med lokalruter og billige ungdomsbilletter  (13/9/2024)

Der er formentlig et potentiale for i passagervækst ved en ændret takststruktur, mere gennemsigtighed og ikke mindst lavere takster. Der er helt sikkert et potentiale ved et systematisk fokus på knudepunkter (hubs), strategisk fokus på busfremkommelighed samt en styrkelse af de behovsdrevne løsninger i landdistrikterne. Det pegede Ekspertudvalget allerede på efter Fase 1.

Jeg tror, at man skal gøre det sig klart, at uanset hvordan prisniveauet lægges og taksterne struktureres, vil danskerne forvente, at den kollektive trafik leverer løsninger og transportmuligheder, der opfylder deres behov for mobilitet.

 



Fra Kollektiv Trafik Forum KTF Transmission Debat Trafikselskaber Økonomi

SENESTE NYT