Af: Lasse Repsholt
Omlægning af bilbeskatningen (road pricing eller kørselsafgifter) bliver en vigtig del af den transport-, skatte- og fordelingspolitiske politiske debat den kommende tid. Mens afgiftsmekanismerne og forventningerne til bilisternes adfærd og velfærd har fået stor opmærksomhed fra De Økonomiske Råd (DØRS) og senest Dansk Industri, har betydningen for den kollektive trafik indtil videre fået en stedmoderlig behandling. Dispositionerne og prioriteringen i den kollektive trafik i samspil med kørselsafgifter er ellers fuldstændig afgørende for et samfund i trafikal, geografisk og social balance.
Af Lasse Repsholt, formand Kollektiv Trafik Forum
Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at omlægge bilbeskatningen til kørselsafgifter, som er rettet mod de negative eksterne effekter fra privatbilisme: Trængsel, ulykker, støj , luftforurening og slitage på infrastruktur. DØRS peger ydermere på, at velfærdsgevinsten er størst hos de laveste indkomstgrupper og bilister bosiddende på landet, og DI øjner gevinster for erhvervslivet, der får en stor andel af gevinsten på 11 mia. kr. fra reduceret trængsel DI: Samfundet kan vinde milliarder. Samtidig giver lavere bilpriser lave indkomstgrupper mulighed for at købe bil og danskere generelt får mulighed for at købe større, bedre, mere komfortable og mere miljøvenlige biler. Det giver en gevinst på 12 mia. kr. Det er altså værd at bemærke at der er en større gevinst forbundet med, at bilisterne køber andre biler end gevinsten ved at reducere trængsel. En ændret bilbeskatning vil til gengæld føre til omfordeling af gevinsterne mellem land og by. Det bliver dyrere for bilisterne at benytte deres bil i byen.
De sikre vindere bliver således – foruden bilbranchen, der kommer til at sælge større biler – bilister udenfor de større byer. De mulige tabere er alle, der hverken i det nuværende eller det fremtidige afgiftssystem kan eller vil købe en bil og benytte den til deres transport. Det er i dag 1,2 mio. husstande (Cirka 38 %), hvoraf flere i byen (57 %) end på landet (27 %). Nogle steder kan det blive sværere at opretholde et godt kollektiv trafiktilbud, mens andre steder – navnlig omkring de største byer – vil kapaciteten i den kollektive trafik blive udfordret.
Der er et stort potentiale for en bedre balance med kørselsafgifter og vi skal videre ad den vej. Der er et kæmpe potentiale ved en målrettet sammentænkning af kørselsafgifter og prioritering af den kollektive trafik, så alle i hele Danmark får adgang til den mobilitet de har brug for at leve deres liv, hvor de vil. Det betyder, at en ændret bilbeskatning skal suppleres med en målrettet og styrket kollektiv trafik. Ikke kun omkring de største byer, hvor kapaciteten måske skal øges, men også i andre områder og korridorer, hvor en kombination af kørselsafgifter og en styrkelse af den kollektive trafik gør nye transportvaner og -muligheder attraktive for danskerne.
Det er både de gamle dyder for den kollektive trafik med lave og gennemsigtige takster, højere frekvens og kortere rejsetider og nye tiltag indenfor knudepunkter og mobilitet, der skal på bordet i den kommende tids debat.