Flextrafik på briksen: Er Flextur og Plustur nicheprodukter eller fremtidens mobilitetsløsning?

Af: Mikael Hansen

Flextur og Plustur er vigtige men meget små aktiviteter i trafikselskabernes vifte af opgaver. Hidtil har de to mobilitetsprodukter været i centrum i udviklingen af mobilitetsløsninger i de tyndt befolkede områder. Er Flextur og Plustur stadig højt prioriteret i trafikselskabernes strategier?

Er Flextur og Plustur mest forbundet med kollektiv trafik eller mest med Flextrafik, som de deler teknologi og bestillingssystem med?

En slags svar blev givet, da coronakrisen klingede af, og Danmark åbnede igen: For første gang måtte Flextur og Plustur lukke ned for bestillinger til fordel for de visiterede kørselsordninger som patientbefordring, lægekørsel m.fl.

Movia og Nordjyllands Trafikselskab så sig tvunget til at lukke for bestillinger til Flextur og Plustur i flere uger. Begge steder blev beslutningen taget med stor bekymring.

-Det gjorde ondt, siger Jens Peter Langberg, chef for Movias Flextrafik, og forsætter:
- Vi manglede i den grad vogne og chauffører, så vi var nødt til at prioritere meget hårdt. Patientbefordringen satte vi øverst og den fyldte rigtig meget i den periode.

I Nordjyllands Trafikselskab er meldingen fra underdirektør Nicolai B. Sørensen stort set den samme:
-Vi var nødt til at prioritere hårdt og det var de åbne kørsler som Flextur og Plustur vi bedst kunne reducere på. Vi prøvede at optimere vores planlægning, og vi købte ekstra vogne ind. Vi fik også gode resultater af det, men der var alligevel perioder, hvor vi måtte lukke ned for de åbne kørsler.

Sådan noget sker også i bustrafikken og i togtrafikken, hvor kørsel må aflyses, når tvingende årsager gør det nødvendigt – vejret, tekniske fejl, personalemangel. Det er aldrig sket før i Flextrafikkens mere end 25 år lange historie!

Kritiske spørgsmål om Flextur og Plustur
Hvilken rolle har Flextur og Plustur som en del af den kollektive trafik? Flextur og Plustur udgør en meget lille del af trafikselskabernes samlede volumen: 890.000 årlige ture for Flextur og 70.000 ture for Plustur. Det årlige turtal for bustrafikken er 244 millioner og 23 millioner ture i lokaltogene. Flextur og Plustur udgør altså kun ca. 4 promille af trafikselskabernes udbud af kollektiv trafik – målt på antal ture.

Indtil nu har trafikselskaberne holdt fanen højt og har satset markant på udvikling og udbredelse af Flextur og Plustur som væsentlig services i landområderne. Trafikselskabernes nye fælles pjece ”Styrk mobiliteten i landområderne” sætter dog indirekte et spørgsmålstegn ved denne strategi. For hvad er målene for udbredelsen af Flextur og Plustur? Hvilken strategisk placering har de to koncepter i trafikselskabernes langsigtede planer? Er det andre metoder, der skal tages i brug, f.eks. de fire forslag som pjecen nævner?

I det følgende beskriver vi de enkelte trafikselskabers svar på disse spørgsmål. Det er tydeligt, at der ikke findes ét samlet svar på strategien for Flextur og Plustur. Både geografien og de enkelte trafikselskabers tradition og arbejdsmåde har ført til forskellige praksis.

Midttrafik
Midttrafik afviser generelt påstanden om, at Flextur og Plustur kan ses som marginaliserede produkter. Tværtimod ses de to services som centralt placeret i Midttrafiks strategier. Plustur er i vækst i Midttrafik, hvor 16 kommuner fra sommeren 2023 vil tilbyde Plustur mod 5 kommuner i dag.

Midttrafik fortolker ikke budskabet i pjecen "Styrk mobiliteten i landområderne" som en svækkelse af Flextur og Plustur.

Funktionsleder Thomas Dalgaard Mikkelsen, Midtrafiik siger:
-Flextur, plustur og flexbus er ligeværdige produkter, der bruges lidt forskelligt i de forskellige trafikselskaber, og kan have forskellige styrker og svagheder i forhold til forskellige transportbehov.

Flextur og Plustur kan i Midttrafiks opfattelse fortsat sikre mobilitet i yderområderne i en tid, hvor trafikselskabet af hensyn til miljø og økonomi må undlade at køre med konventionel kollektiv trafik med få kunder. Midttrafik har haft Megafon til at gennemføre en stor undersøgelse om brugen af bl.a. Flextur og Plustur i Region Midtjylland. Undersøgelsen viste, at de kunder, der bruger løsningerne, er rigtigt glade for dem.

Thomas Dalgaard Mikkelsen forklarer, at der er et erkendt behov for at informere bedre om Flextur og Plustur:
-Der er forholdsvist få potentielle kunder, der kender løsningerne, og løsningerne har hidtil været for komplicerede at forstå. Derfor strømliner vi nu løsningerne, så de bliver nemmere at forstå, og vi laver en kampagne med information og markedsføring. Dermed håber vi, at kunderne i højere grad vil opleve Flextur og Plustur som en integreret del af det samlede tilbud om kollektiv trafik i Midttrafiks område.

Nordjyllands Trafikselskab
Nordjyllands Trafikselskab (NT) mener heller ikke, at man kan fortolke pjecen "Styrk mobiliteten i landområderne" som en svækkelse eller nedprioritering af Flextur og Plustur.

Underdirekør i NT, Nicolai B. Sørensen siger:
-Vi arbejder aktivt med Flextur og Plustur som ligeværdige mobilitetsformer i den kollektive trafik. Vores strategi består grundlæggende af: Tilbringertrafik, Knudepunkter og Hovednet. Her spiller flextrafikken en afgørende rolle i en effektiv kollektiv trafik, hvor landdistrikter kobles op på den kollektive trafiks hovednet. For NT er Flextur og Plustur en prioriteret del af vores kerneforretning.

Kombinationen af en køreplanlagt busrute og Flextrafik – kaldet Flexbus og beskrevet i pjecen - spiller kun en mindre rolle i Nordjylland.

Så også den særskilte artikel om forbedret kollektiv betjening af fire landsbyer i Løgstørområdet. (”Plustur i Barmer”)

Kommentarerne fra trafikselskaberne Sydtrafik, FynBus og Movia kan læses i en særskilt artikel