Af: Niels Bak Henriksen
Hver dag betjener 30-35 dieseldrevne færger de danske småøer med en tilsvarende udledning af CO2 til følge. Men nye færger er dyre, og skal det spares over driften, kan det være med til at slå øerne ihjel. Oven i kommer en bunke praktiske problemer, og derfor havde Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer inviteret til høring om færgedriften til øerne. Og der er brug for hjælp fra staten, lød den enstemmige melding fra øboer, kommuner og færgeselskaber
Fremtidens skolebørn på Femø kan godt begynde at øve sig på at stå tidligt op. Når kommunens nye færgeplan er indfaset, skal de nå færgen kl. 05.30 for at kunne nå i skole på Lolland.
For i stedet for to færger til Askø og Femø, så kommer de i fremtiden til at dele én ny elfærge, som Lolland Kommune planlægger at anskaffe. Det betyder, at antallet af afgange til de to øer bliver stort set halveret.
Fremskrivningerne viser ellers, at Femø i de kommende år vil komme op på syv-otte skolebørn, hvis altså familierne ikke vælger at flytte, så børnene kan sove et par timer længere.
- Det er med til at slå øerne ihjel. En beskæring af færgeafgangen har direkte sammenhæng med et fald i befolkningen, sagde formand for Sammenslutningen af Danske Småøer Kirsten Sydendal i sit indlæg på høringen onsdag.
Høringen var ellers indkaldt blandt andet for at finde veje til at undgå præcis det dilemma.
- For at blive klogere på, hvordan det står til med færgedriften til vores øer, og for at vi i fremtiden kan få en stabil og grøn færgedrift, og at de to ikke bliver hinandens modsætninger, som formanden for udvalget for Landdistrikter og Øer, Danmarksdemokraternes Susie Jessen udtrykte det i sin velkomst.
Dyre el-færger
Udvalget havde inviteret både sine kolleger i Transportudvalget og Indenrigsudvalget og en række repræsentanter for både øboer, kommuner og færgeselskaber til høringen. En af dem var chefkonsulent i klima og tværkommunalt samarbejde i Kommunernes Landsforening (KL) Nete Herskind. Hun slog fast, at færgedriften til småøerne er en kommunal kerneopgave.
- Men færgerne er dyre. De er dyre at anskaffe og de er dyre i drift. Både i kroner og også i klima, sagde hun.
Derfor har Folketinget også blandt andet på KL’s foranledning afsat 285 millioner kroner til, at kommunerne kan få dækket op til 25 procent af nye el-færger. Men pengene er allerede sluppet op, og nogle af de kommuner, der nåede at få, har måttet nøjes med en lavere tilskudsandel.
El-færger koster omkring det dobbelte af traditionelle dieselfærger, så selv efter tilskuddet kommer Lollands nye el-færge til at koste kommunen omkring 80 millioner kroner. Et beløb, som gør ondt på kommunens budget.
- Så behovet for hjælp det er stort. Flere puljemidler vil bestemt være velkomment, sagde Nete Herskind.
Det blev umiddelbart mødt med velvilje i udvalget.
- Det siger jo næsten sig selv, at der er jo ikke nogen kommuner, der alene kan løfte at anskaffe nye færger, så der må staten ind og have hånden på kogepladen, sagde Venstres Erling Bonnesen.
Som repræsentant for småøerne var Kirsten Sydendal klar til at gå skridtet videre.
- Det er værd at overveje, om det er tid til at omlægge færgedriften, så den økonomiske byrde løftes væk fra kommunerne og over til staten, sagde hun.
Hun forestiller sig en model, hvor kommunerne stadig er redere, og selve færgedriften stadig tilrettelægges lokalt, men det økonomiske ansvar ligger hos staten.
Det kan dog let ende med, at man bare får en pose penge, og så må øerne og kommunerne blot lave det antal afgange de kan få pengene til at række til, advarede Erling Bonnesen.
- Det vil jeg bare anbefale for egen regning, at der skal man tænke sig meget godt om, inden man beder om det, sagde han.
Samarbejder er nødvendige
Flere af de andre oplægsholdere pegede også på, at det måske er tiden at tænke på andre modeller end at lade hver kommune for sig sidde med ansvaret. Det gælder ikke mindst i gennemførslen af den grønne omstilling.
Marcel Meijer, der ud over at være næstformand i Landdistrikternes Fællesråd også er borgmester på Samsø, pegede mod Skotland, hvor man har lagt alle færgerne til deres mange øer sammen i det statsejede selskab CalMac.
- Jeg kunne godt se noget i en struktur, hvor man har en lidt større spiller med lidt større muskler, hvor man både kan garantere noget stabilitet med lidt større teknisk viden, sagde han.
Det skridt er der ikke nogen af de kommunale færgeselskaber, der har taget. I stedet satser man på samarbejde. På Sydfyn deler Svendborg og Faaborg-Midtfyn for eksempel personale, så det bliver lettere at afvikle ferie, efteruddannelse og sygdom, ligesom man kigger på et fælles drift- og supportsystem, administration og billetsystemer.
En af udfordringerne er også rekruttering af personale, især det tekniske.
- Det handler om netværk, det handler om erfaringsdeling. Vi har også lavet en navigatøruddannelse, der er baseret på mesterlære, hvor man kan få alt sin erfaring på vores færger og ikke skal ud på langfart, sagde sekretariatsleder i Færgesekretariatet Jan Fritz Hansen. Færgesekretariatet er en fælles organisation for de 18 kommuner, som har mindre befolkede øer.
Grøn standardfærge under udvikling
Desuden er foreløbig fem kommuner sammen med Færgesekretariatet gået ind i et arbejde med at udvikle en grøn standardfærge.
- Vi kan ikke sidde i hver vores silo og udvikle det her. Vi skal gå sammen om det, sagde Jan Fritz Hansen.
Han forventer, at en fælles platform for nye elektriske færger vil blive både billigere og fx give bedre garantier, end hvis kommunerne bestiller hver for sig. Og så må platformen blive tilpasset de lokale behov.
- De kommer til at se forskellige ud, fordi de er lokalt optimeret. Det, der er standard, er det, som er under vandlinjen, sagde han.
Altså motor, skrue, styringssystem og så videre.
Det handler ikke bare om billigere byggepris. Det handler også om at løfte en innovation, som de enkelte projekter ikke kan klare hver for sig. For eksempel arbejdes der med, at den nye standardfærge relativt let kan bygges om til brændselsceller, hvis det hen ad vejen viser sig at blive billigere end eldrift, som lige nu er både mest færdigudviklet og prismæssigt mest gunstigt.
- Det er jo et innovationsprojekt, så vi ændrer det lidt, mens vi sejler. Kan vi lave det til en eksportpakke ikke bare for værfterne, men også for underleverandørerne, ridsede Jan Fritz Hansen perspektiverne op.
Tunge regler
En af udfordringerne er også alle reglerne og standarderne på området.
- Vi har regler for konstruktion og uddannelsen. Men vi har ikke nogen konkrete krav til grøn omstilling for nu, sagde Palle Kristensen, chefkonsulent i Søfartsstyrelsen.
Alt andet end dieselfærger er således det, som Søfartsstyrelsen betegner som alternativt design, og selv om der er ved at være så meget erfaring med el-færger, at der er blevet udviklet nogle retningslinjer for det, så er sikkerhedsvurderingen og godkendelsen alligevel meget mere individuel og omstændelig.
Marcel Meijer pegede også på, at hvis man bygger færgerne i aluminium, kan man spare to tredjedele af vægten og halvdelen af energiforbruget. Men aluminium er kun godkendt til bygning af hurtigfærger, blandt andet fordi det er brændbart.
- Reglerne er sådan, at når man bygger en færge i aluminium, så skal man sejle hurtigt - eller være i stand til det. Og det er dyrt, sagde han.
Mange af bestemmelserne er bundet op på internationale regler og standarder, blandt andet fra EU, og det gør det meget omstændeligt at få ændret noget, også selv om man har et godt samarbejde med Søfartsstyrelsen.
- Vi er også i en god dialog, men det er bare en stor opgave, man har i forhold til de her traditioner. Så lidt mere national courage, det kunne man godt efterlyse, sagde Jan Fritz Hansen.
Der skal strøm til
Rikke Johan, der er chefkonsulent i Danske Rederier pegede også på, at det ikke bare handler om at udvikle nye færgetyper. Danske Rederier repræsenterer især de kommercielle rederier, som har de lidt større færger, og ladeinfrastruktur til dem vil kræve udbygning af hele elnettet.
- Man kan nærmest karakterisere det som kritisk infrastruktur. Hvis der ikke er el til færgen, så ligger den sådan set bare og ligger, og det er relativt problematisk, sagde hun og fik flere til at trække på smilebåndet.
Flere andre pegede også på de stærkt varierende elpriser, som en usikkerhed, som er svær at leve med. Marcel Meijer foreslog at kommunerne skulle have lov at producere deres egen strøm uafhængigt af elmarkedet.
- Om man må eller ej er uklart. Så det vil være rigtig fint med en udmelding på den ene eller den anden måde, at det er tilladt, for det vil være en kæmpe fordel, lød hans ønske til politikerne.
Landevejsprincip er ikke helt i mål
En del af diskussionen på høringen handlede også om det såkaldte landevejsprincip. Det betyder, at billetterne på færgerne umiddelbart skal koste det samme som at køre ad landevejen for både gods og biler.
Landevejsprincippet er blevet gradvist indfaset. Indtil nu har det været gældende 46 uger om året, mens der typisk har været højere priser de sidste seks uger, typisk i højsæsonen. Men fra i år er der sat penge af til at dække hele året.
Eller sådan nogenlunde, viste det sig i diskussionen. For det er ikke alle steder pengene rækker.
- Vi er glade for det vi har fået, men der er sket noget ude i den virkelige verden i mellemtiden, i forhold til de modeller, man har lavet, sagde Jan Fritz Hansen.
Der blev peget på flere årsager. Dels at tilskuddet er beregnet på det årlige passagertal, men det er typisk de uger, hvor der er allerflest passagerer, at prisen skal sænkes, og derfor bliver faldet i billetindtægter for stort. Andre har bare generelt oplevet ændrede passagertal siden 2013, som danner grundlag for beregningen, som gør at tallene ikke når sammen.
Faaborg-Midtfyn Kommune mangler således en halv million i at kunne lave ens takster året rundt. I alt skønner Færgesekretariatet, at der mangler 10 millioner kroner for at kunne indføre landevejsprincippet fuldt ud.
- Det er bare for at sige, det er ikke en kolossalt stor størrelsesorden, sagde Jan Fritz Hansen.
Og så er der de kommuner, som samtidig med det forøgede tilskud har været ude og sætte priserne op helt generelt.
- Hvordan forhindrer man, at staten indfører tilskud parallelt med, at kommunen indfører besparelser, spurgte Kirsten Sydendal fra Sammenslutningen af Danske Småøer.
Og så understregede hun ellers, at i sidste ende, så er det heller ikke prisen, der trykker allermest.
- Beskæring i afgangene er et endnu værre alternativ end højere priser, sagde hun.