NYHEDER 27. APR 2022 KL. 09:47

Letbanen i Odense har fået den endelige godkendelse til drift

Af: kollektivtrafik

Trafikstyrelsen gav tirsdag Odense Letbane den endelige godkendelse til at køre med passagerer. Den endelige godkendelse til drift betyder, at Odense Letbane nu er karakteriseret som en jernbane og dermed også kan køre med passagerer. Med godkendelsen er letbanen fra nu er underlagt Trafikstyrelsens tilsyn. Odense Letbane vil senere melde ud, hvornår togene officelt åbner for passager


I næsten 10 år har Trafikstyrelsen været i tæt dialog med partnerselskabet Odense Letbane om de mange forskellige forhold, der skulle være på plads for at det store og komplicerede anlægsprojekt kunne opnå de krævede godkendelser i forhold til sikkerheden.

Undervejs har Odense Letbane blandt andet fået godkendt de trafikale sikkerhedsregler, letbanetogene, infrastrukturen, uddannelsesplanerne for medarbejderne og vilkårene for at drive jernbanevirksomhed.

Tirsdag 26. april fik Odense Letbane så godkendt de tekniske sikkerhedsregler og udstedt et såkaldt ændret sikkerhedscertifikat og en ny sikkerhedsgodkendelse.

- Der har været tale om et langvarigt, ressourcekrævende og fagteknisk meget stort og kompliceret jernbaneprojekt, der sagtens kunne have haft flere udfordringer. Vi har imidlertid hele vejen igennem haft en virkelig god og tæt dialog om, hvad der løbende skulle til for at minimere risici og finde løsninger, så vi kunne komme godt i mål med letbanen. Det er jeg rigtig glad for er lykkedes til glæde for snart mange tusinde passagerer, siger Christian Vesterager, der er vicedirektør i Trafikstyrelsen.


Odense Letbane forventer, at letbanetogene vil åbne dørene for passgerer efter yderligere en måneds testkørsel.



Letbaner/Metro