Af: kollektivtrafik
Driftsstabiliteten for DSB’s togmateriel har i årets tredie kvartal været påvirket af udfordringer med leverancer af reservedele og generel vedligeholdelse fra en leverandør. Det har betydet enkelte aflysninger, og at passagerne har oplevet afgange med kortere togsæt end planlagt
DSB oplyser i sin seneste kvartalsrapport, at der er et tæt samarbejde med leverandøren om at normalisere leveringen af reservedele.
På grund af vanskelighederne ved at få leveret reservedele har DSB ikke haft mulighed for at gennemføre al planlagt reparation og vedligeholdelse af selskabets tog. Det har betydet enkelte aflysninger, og at passagerne har oplevet afgange med kortere togsæt end planlagt.
DSB oplyser, at driftsstabiliteten på togflåden på trods af de manglende leverancer af reservedele samlet set har været højere i årets første ni måneder end i samme periode 2023 - dog med et fald i tredie kvartal.
Hos DSB følger man situationen nøje for at sikre kontrol over leverancerne og tilstrækkeligt køreklart og stabilt togmateriel til togdriften.