Odense Letbane: - Lovens grænseværdier for støj skal overholdes,

Af: Mikael Hansen

det siger Søren Thrane, Drift og Vedligeholdelseschef i Odense Letbane. Først når støjproblemerne er løst, kan anlægsarbejdet på Odense Letbane betragtes som afsluttet.

Informationsportalen kollektivtrafik.dk har talt med Søren Thrane, Drift og Vedligeholdelseschef i Odense Letbane, om erfaringerne med driften af Odense Letbane siden driftsstarten den 28. maj 2022. Vi har talt om de vanskelige støjproblemer, om letbanens indpasning i Odenses trafik og om samarbejdet med operatøren Keolis, med trafikselskabet FynBus, politiet og Odense Kommune.

Støjproblemerne er komplekse
Søren Thrane tager straks et stort forbehold i forhold til at tale om støjproblemerne med Odense Letbane:

- Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andet os selv, operatøren Keolis og anlægsentreprenøren COMSA, hvor vi analyserer støjproblemerne og arbejder os hen mod mulige løsninger, forklarer Søren Thrane og fortsætter:
- Arbejdet er langt fra afsluttet, og parterne har lovet hinanden fortrolighed i hele processen. Derfor kan jeg ikke referere fra udvalgsarbejdet.

Søren Thrane kan dog fortælles, at udvalget arbejder med 15 scenarier, og han understreger, at det vil tage lang tid at komme igennem dem alle. Han siger:
- Vi tager udgangspunkt i det faktum, at de vejledende støjgrænser for vibrationer ikke overholdes af Odense Letbane. Det viser de hidtidige målinger. Først når vi vurderer, at vi har udtømt mulighederne for at bringe vibrationsniveauerne længere ned, kan vi afslutte arbejdet.

Aarhus Letbane kører med i princippet samme togtype, men der er tilsyneladende ikke støjproblemer. Hvad er forskellen på letbanerne i Aarhus og Odense?

Søren Thrane: - Der er nok flere forskelle, end man lige regner med. Den vigtigste er efter min mening, at Odense Letbane er en egentlig bybane, som hovedsageligt kører i smalle gader – tæt på husene. Langt den største del af Aarhus Letbane kører i tracéer, hvor der i forvejen har kørt tog. Desuden er en del af de nye strækninger anlagt i det åbne land eller i brede bygader som Randersvej.

- Det er måske lige så vigtigt at sammenligne Odense Letbane med Metroen i København, og der har der netop været uventede problemer med støj og vibrationer. Vi har tæt kontakt til Metroen for at lære af deres erfaringer.

Aarhus Letbane og Odense Letbane er bygget af to forskellige entreprenørkonsortier. Er der vigtige forskelle i metoderne i anlægsfasen?

Søren Thrane: - Begge letbaner er bygget på en såkaldt totalentreprise. Entreprenørerne har budt ind på et meget omfattende udbudsmateriale med mere end 6000 specifikke krav. Samtidig har entreprenøren alligevel store frihedsgrader i processen. Der er ingen facitliste for, hvordan man bygger en letbane.

- Vores opgave som bygherre har været at følge op på de 6000 krav i hele anlægsfasen. Mange ting er forhandlet undervejs, og resultatet er blevet et helt unikt projekt, som kun i de store linjer kan sammenlignes med andre letbaner. Det er vel det nærmeste vi kan komme på at forklare, hvorfor vi står med de aktuelle støjproblemer.

Konklusionen er også – og det kan godt siges, før arbejdsgruppens arbejder er færdigt: Løsningerne på støjproblemerne bliver også unikke og tilpassede til forholdene i Odense.

- Vi arbejder med hele spektret af muligheder: skinnerne, undergrunden, kurver, togenes hjul, letbaneførerenes måde at accelerere og bremse på og meget mere, siger Søren Thrane.

Læs de foreløbige udmeldinger fra Odense Letbane om støjproblemerne

En ny part i trafikken
Odense Letbane er en ny og ganske dominerende part i trafikken i Odense, og det er heller ikke gået helt stille af. Der har været relativt mange tilfælde, hvor letbanetog har påkørt biler – heldigvis alt sammen af den mindre alvorlige slags kun med materiel skade. Der har dog været en enkelt påkørsel af en fodgænger i perioden før driftsstart. Hændelsen medførte en kort hospitalsindlæggelse.

Dette er sket til trods for en meget omfattende informationsindsats over adskillige år, og informationsindsatsen fortsætter i de kommende år, for det er de samme typer problemer, som går igen. Det er typiske trafikanternes første møde med letbanen, der giver problemer.

- Vi skelner mellem påkørsler og nærved-hændelser, forklarer Søren Thrane og fortsætter:
- Begge typer hændelser rapporteres og analyseres efterfølgende i samarbejde mellem Odense Letbane, Politiet og Keolis. De første hændelser skete allerede under testfasen. Fælles for de hidtidige hændelser har været, at de involverede trafikanter ikke har været tilstrækkelig opmærksomme på de ændringer, der er sket i trafiksystemet efter letbanens åbning. Det har for eksempel været venstresving ind over letbanesporet på steder, hvor venstresving nu er blevet forbudt, eller manglende opmærksomhed på ændringer på cykelstier nær letbanen.

Planlæggerne har selvfølgelig forsøgt at forudse, hvordan trafikanterne ville reagere de steder, hvor der er foretaget ændringer, men virkeligheden overgår både fantasien og de bedste planer. Søren Thrane siger:
- Letbaneførerne er systemets øjne og ører. Vi har fået mange tilbagemeldinger fra letbaneførerne om uhensigtsmæssige trafikdetaljer, og det har ført til mange små og større forbedringer. Politiet og Odense Kommune er vores tætte samarbejdspartnere i de tilfælde. Det har været opmuntrende at se, hvordan alene flytning af en færdselstavle eller en ledelinje eller justering af trafiksignaler har haft en stor effekt på trafikafviklingen.

Søren Thrane fortæller, at frisen af 30 cm. brede bordursten ved siden af sporet har været brugt af cyklister som støtteklodser, når de ventede på grønt lys i kryds. Dette har adskillige letbaneførere indberettet som et problem. Cyklisterne kom for tæt på letbanen og blev et sikkerhedsproblem. Det er løst ved en ekstra afmærkning og en advarselstekst. Og det virkede med det samme.

Når man ellers er meget omhyggelig med skiltning og afmærkning, er det meget påfaldende, at letbanens linjeføring gennem Thomas B. Thrigekvarteret næsten ikke har nogen afmærkninger eller advarselsskilte. Er sikkerheden i orden på dette sted?

Søren Thrane: - Det er et bevidst valg, at Thomas B. Thrige-kvarteret er defineret som et gågadeområde med et langsom kørende letbanetog igennem – hastigheden er max. 15 km i timen. Det har været et politisk ønske at skabe denne type løsning. Det har heldigvis vist sig at fungere godt. Der er god oversigt for fodgængere, og der har heldigvis ikke været påkørsler eller nærved-hændelser i dette område.

Søren Thrane fortæller, at inspirationen er kommet fra andre europæiske byer, blandt andet fra Berlin, hvor Alexanderplaz fungerer på samme måde.

Samarbejde
Odense Letbane har bygget et stort servicecenter i Odense SØ tæt ved det kommende supersygehus ”Nyt OUH”. Her serviceres letbanetogene, og her findes kontrolcenter samt personalefaciliteter og administration for både Keolis og Odense Letbane.

Søren Thrane siger:
- Det er praktisk, at vi bor dør om dør, for vi har rigtig meget med hinanden at gøre. Det er et fornuftsægteskab foreløbig på de 15 år som driftskontrakten løber. Vi har virkelig brug for hinanden, men samtidig er der også vores rolle som driftsherre at kontrollere, at vi får leveret de ydelser, som Keolis har lovet os. Så der er et dilemma mellem nærhed og distance, mellem samarbejde og kontrol.

- Efter fire måneders drift er konklusionen: Vi er stadig på vej.

Søren Thrane forventer, at det vil tage at par år i drift, før alt fungerer helt stabilt – der er en lang indkøringsperiode for at nyt, stort system som Odense Letbane.

- Odense Letbane har indtil nu haft en flot rettidighed – vi er en troværdig del af byens kollektive trafik, siger Søren Thrane og slutter med denne bemærkning:

- Vi arbejder tæt sammen med FynBus og Odense Kommune om at gøre det samlede kollektive trafiktilbud bedst muligt. Odense Letbane er blevet den nye rygrad i den kollektive bytrafik i Odense. Nu skal passagererne lære både letbanen og den nye busplan i Odense fra august af kende i detaljer. Også det tager tid, mange mennesker skal ændre vaner. Konklusionen er dog tydelig nok: Odenses nye og fremtidssikrede kollektive trafiksystem er et kæmpe løft for den kollektive trafik i byen.