KTF Transmision
NYHEDER 1. NOV 2023 KL. 01:00

A-busser i Aarhus får grøn bølge på byens ringvej

Af: kollektivtrafik


A-busser i Aarhus får grøn bølge på byens ringvej
(Grafik: Aarhus Kommunes facebook-side "Trafik i Aarhus)

Hvad får man, når man bruger GPS-data fra A-busser og en egenudviklet prioriteringsalgoritme i lyskrydsene på Ringvejen i Aarhus? Svaret er sandsynligvis bedre fremkommelighed og kortere rejsetid for busserne


Først i oktober kodede ITS-medarbejdere i Aarhus Kommune signalanlæggene i 16 lyskryds langs Ringvejen om, så de hurtigere skifter til grønt, når en A-bus nærmer sig. Nogle gange vil der være grønt lidt længere end ellers, så bussen kan nå at komme med over.


Håbet er, at bedre fremkommelighed og kortere rejsetid for busserne vilgøre det mere attraktivt at vælge den kollektive trafik fremfor bilen.


I løbet af nogle måneder vil det vise sig, hvor meget indsatsen med at kode lyskrydsene om har nedbragt rejsetiden og reduceret forsinkelserne for A-busserne på Ringvejen i Aarhus.





It og teknologi Mobilitet