NYHEDER 25. AUG 2023 KL. 11:15
Aktieemission lykkedes og færge kan sejle videre
Af: kollektivtrafik
ÆrøXpressen sejler videre og ind i mere økonomisk rolige farvande efter, det er lykkedes for selskabet at skaffe 10 millioner kroner ved en aktieemission
"Aktieemissionen lykkedes. Vi er glade for at kunne meddele, at ÆrøXpressen sejler videre!"
Sådan står der på færgeselskabets web-side fredag formiddag.
De nævnte 10 millioner kroner var et krav fra færgeselskabets bank, hvis banken skulle hjælpe færgeselskabet med at sejle videre på ruten mellem Marstal på Ærø og Rudkøbing på Langeland.
Om ÆrøXpressen:
- 20. januar 2013 sluttede 150 års færgefart mellem Marstal og Rudkøbing efter et budgetforlig i Ærø Kommune, som lukkede ruten til fordel for øget kapacitet på ruten mellem Ærøskøbing og Svendborg
- I juni 2016 blev rederiet ÆrøXpressen IVS stiftet af en gruppe personer med maritim baggrund
- I december 2016 blev rederiet til aktieselskabet ÆrøXpressen A/S, som oplyser, at selskabet har over 1.800 aktionærer
- ÆrøXpressen betjener ruten mellem Marstal på Ærø og Rudkøbing på Langeland
Færgeruter
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
NYHEDER 28. OKT 2024 KL. 11:36
Demonstranter for nattog holdt et stille pyjamasparty på HovedbanegårdenMOBILITET
NYHEDER 20. DEC 2024 KL. 19:07
Kommuner og Staten skal have ansvaret for at drive den kollektive transport