Borgmester og fynske lokalsamfund ønsker hyppige lokaltog
Af: kollektivtrafik
Udsigterne til en ny jernbane over Vestfyn, der kan føre fjerntog uden om en række fynske byer, hvor de alligevel ikke standser, kan bane vejen for flere lokaltog mellem Middelfart og Odense. Fyens.dk beskriver fredag fynske tanker om fynske S-tog på strækningen med faste minuttal og afgange minst hver halve time
Muligheden for at give rækken af fynske stationsbyer mellem Middelfart og Odense - Bred, Skalbjerg, Holmstrup, Kauslunde, Ejby, Gelsted, Aarup, Tommerup, Nørre Aaby - hyppigere og mere præcise togforbindelser kan komme, hvis Folketinget vedtager planerne om at anlægge en ny jernbanestrækning på Vestfyn, der blandt andet leder fjerntogene uden om de nævnte byer. Det vil give plads til flere og mere præcise tog på den eksisterende banestrækning.
Det er ikke kun i de små stationsbyer, at tanken om hyppigere togforbindelser med stop på stationerne mellem Middelfart og Odense, vinder gehør.
Odenses Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) hilser tankerne velkomne.
- Vi skal have et S-togslignende system, så de vestfynske togafgange også kobles sammen med letbanen i Odense og Svendborg-banen, der skal opgraderes. Et fynsk S-tognet skal spille sammen med intercitytogene til Århus og København. Visionen er, at det for eksempel skal være muligt at komme fra Svendborg til København på cirka 100 minutter. Det vil betyde meget for stationsbyernes mulighed for at udvikle sig, siger han til Fynes.dk.
Han peger på, at gode forbindelser vil gøre mindre bysamfundt mere attraktive at slå sig ned i.
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET