Brud på konkurrenceloven påvirkede togtrafikken i Danmark

Af: kollektivtrafik

Højesteret har afgjort, at den tyske motorproducent, Deutz AG, og dens forhandler i Danmark, Diesel Motor Nordic, har overtrådt konkurrenceloven. De to virksomheders ulovlige adfærd påvirkede togtrafikken i Danmark til gene for passagererne

- Her er tale om alvorlige overtrædelser af konkurrencereglerne. Deutz har både misbrugt sin dominerende stilling og indgået en konkurrencebegrænsende aftale med sin danske forhandler, Diesel Motor Nordic, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, og fortsætter:

- Da DSB valgte en anden leverandør end Diesel Motor Nordic til at renovere sine IC3-tog, forhindrede Deutz og Diesel Motor Nordic leverandøren i at få adgang til de Deutz-reservedele, der var nødvendige. De gjorde det for egen vindings skyld, og konsekvensen var, at flere tog var ude af drift længere tid end nødvendigt til gene for passagererne.

Jakob Hald forklarer videre, at DSB ikke kunne få renoveret sine tog til tiden og til den aftalte pris. DSB var tvunget til at købe reservedele til en højere pris hos Diesel Motor Nordic og i nogle tilfælde benytte reservedele til andre motorer, som skulle tilpasses af DSB. Tilmed gik de to virksomheders ulovlige adfærd ud over en lille konkurrent, som ikke kunne leve op til sin kontrakt med DSB.

- Den tyske motorproducent Deutz og virksomhedens danske forhandler Diesel Motor Nordic har overtrådt konkurrenceloven. Begge virksomheder har overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, og Deutz har tilmed overtrådt forbuddet mod misbrug af dominerende stilling, siger Jakob Hald og henviser til Højesterets dom i sagen:

I dommen skriver Højesteret om Deutz’ misbrug af dominerende stilling:

”Højesteret finder ligesom Sø- og Handelsretten, at konkurrencemyndighederne med rette har lagt til grund, at Deutz i 2010 iværksatte leveringsnægtelse og hindring af parallelhandel til Fleco af de unikke reservedele med henblik på at forhindre Fleco i at opfylde sin kontrakt med DSB. Ligesom Sø- og Handelsretten lægger Højesteret vægt på, at en ledende medarbejder i Deutz havde bestemt, at ”døren” skulle lukkes, og at hans medarbejdere skulle forsøge at ”skubbe forretningen over til DMN”, og på det efterfølgende forløb, som viser, at beslutningen blev effektueret konsekvent og systematisk af Deutz, herunder med sletning af reservedele i Deutz’ bestillingssystem, løbende monitorering af blokeringens effektivitet samt kontakt til blandt andet DMN om blokeringen”.

Om den konkurrencebegrænsende aftale, indgået mellem Deutz og Diesel Motor Nordic, skriver Højesteret:

”Højesteret finder ligesom Sø- og Handelsretten, at aftalen skulle sikre DMN absolut områdebeskyttelse, og at aftalen derfor efter sin karakter i den givne markedsmæssige sammenhæng objektivt bedømt rummede et sådant potentiale af konkurrenceskadelige virkninger, at det ikke er fornødent at påvise faktisk indtrådte skadevirkninger”.

Sagen har verseret ved de danske domstole siden 2013, hvor Konkurrencerådet traf sin afgørelse, der samme år blev stadfæstet af Konkurrenceankenævnet og umiddelbart efter anket til Sø- og Handelsretten, som ligeledes stadfæstede afgørelsen i 2021. Sagen blev anket videre til Østre Landsret, som i 2023 hjemviste sagen til fornyet behandling hos konkurrencemyndighederne. Den dom ankede Konkurrencerådet til Højesteret samme år.

I sagen har EU-Kommissionen bedt om at afgive indlæg for Højesteret med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af konkurrencereglerne i EU’s medlemslande. Det er første gang EU-Kommissionen har afgivet indlæg i en konkurrencesag for en dansk domstol.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmeldte i december 2013 Deutz og Diesel Motor Nordic til politiet for strafferetlig forfølgning af overtrædelsen. Den strafferetlige forfølgning har afventet den endelige afklaring af, hvorvidt der var tale om en overtrædelse.

Om sagens forløb:
I 2010 hindrede Deutz og selskabets officielle forhandler i Danmark, Diesel Motor Nordic, den danske virksomhed Fleco i at modtage en række Deutz-reservedele til renovering af motorerne i DSB’s IC3-tog. Fleco deltog i det konsortium, som havde vundet opgaven.

Konsekvensen af adfærden var blandt andet, at en del motorer havarerede, fordi de ikke kunne repareres i tide, til gene for togpassagererne.

Ved at nægte at levere til Fleco og ved at forhindre Fleco i at parallelimportere fra andre leverandører var Deutz og Diesel Motor Nordic skyld i, at Fleco ikke kunne få adgang til de nødvendige reservedele til DSB’s IC3-motorer. De to selskaber pressede på den måde DSB til at købe reservedelene til højere priser hos Diesel Motor Nordic samt bestille reservedele til andre motorer, som DSB selv måtte modificere, så de kunne benyttes i IC3-togene.

Det fremgår blandt andet af bevismaterialet, at en virksomhed i det konsortium, som havde vundet ordren hos DSB, havde forsøgt at bestille Deutz-reservedele hjem. Virksomheden fik oplyst, at den kun kunne få dem, hvis den købte dem via Diesel Motor Nordic. Da virksomheden gjorde det, fik den af vide, at ordren alligevel ikke kunne leveres, fordi reservedelene skulle retur til Deutz for at blive sikkerhedsgodkendt. En intern mail hos Diesel Motor Nordic afslørede dog, at historien om sikkerhedsgodkendelsen var usand, og at reservedelene i virkeligheden var gemt væk ”i et hjørne eller på loftet” hos Diesel Motor Nordic for at beskytte Diesel Motor Nordics forretningsmuligheder med DSB.

Det lykkedes kun konsortiet at få leveret reservedele i få tilfælde, dels ved at bestille ganske få reservedele ad gangen, dels ved at lyve om, hvor de skulle anvendes.

(Kilde: Konkurrencestyrelsen)

Særligt om EU-Kommissionens vertikale gruppefritagelse

Dommen fra Højesteret er blandt andet principiel i forhold til fortolkningen af EU-Kommissionens vertikale gruppefritagelsesforordning. Herom skriver Højesteret:

”Højesteret finder, at aftalen - hvis den ikke var undtaget gruppefritagelsen allerede i medfør af gruppefritagelsesforordningens artikel 3 - ville være undtaget den vertikale gruppefritagelse efter sin karakter, uanset at den som nævnt ikke går ud på at forbyde DMN selv, men andre af Deutz’ forhandlere, at foretage passivt salg til DSB.”

Tidligere i sagsforløbet hjemviste Østre Landsret sagen til fornyet behandling i Konkurrencerådet. Østre Landsret henviste blandt andet til, at aftalen kunne være fritaget fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i medfør af EU’s vertikale gruppefritagelse, der gælder for visse aftaler mellem for eksempel leverandører og forhandlere.

EU-Kommissionen har i Højesteret støttet Konkurrencerådet og givet udtryk for, at den er uenig i Østre Landsrets tolkning af den vertikale gruppefritagelsesforordning. EU-Kommissionen har afgivet både skriftligt og mundtligt indlæg om sagen i Højesteret. Det er første gang, Kommissionen har afgivet indlæg i en konkurrencesag for en dansk domstol, og det er kun noget, EU-Kommissionen gør, hvis den vurderer, at det er nødvendigt for at sikre ensartet anvendelse af konkurrencereglerne i EU’s medlemslande.

Det fremgår af dommen, at Højesteret er enig i EU-Kommissionens fortolkning af gruppefritagelsesforordningen, hvorefter en aftale, der begrænser passivt salg og hindrer parallelhandel (absolut områdebeskyttelse), ikke kan fritages efter den vertikale gruppefritagelse.

Interesserede kan finde Højesterets domsresumé i sagen via dette link - klik her - hvor man også kan finde den fulde ordlyd af dommen sammen med dommene i sagerne ved de øvrige retsinstanser.