Bussen kommer som bestilt

Af: Niels Bak Henriksen

Regionerne arbejder med at finde bedre og billigere alternativer til kollektiv transport i landdistrikterne end store, tomme busser nogle få gange om dagen. Både Midttrafik og Movia kunne på en konference i den her uge om fremtidens kollektive mobilitet fortælle om nye initiativer med en mere fleksibel betjening, og Movia kunne endda lancere en Danmarkspremiere

Det var et helt nyt trafikkoncept, som udviklingschef i Movia Peter Rosbak Juhl i mandags kunne stille op med over for branchefolkene på konferencen.

- I dag er en meget stor dag, for vi har lanceret det her nærbuskoncept, som vi har arbejdet med, sagde han.

Fra i mandags kommer bussen i omegnen af Haslev på Sjælland, når man bestiller den. Med undtagelse af morgen og eftermiddag, hvor børnene skal til og fra skole, er tre linjer lagt om til det, som er døbt Nærbus - en bestillingsbus uden fast køreplan og uden fast rute. Den kører til de stoppesteder, som kunderne har bestilt den til.

Konferencen om fremtidens kollektive mobilitet var arrangeret af Transportøkonomisk Forening og Kollektiv Trafik Forum. Her kunne deltagerne på en storskærm høre Rune, en af Movia's chauffører, direkte fra bussen et sted mellem Haslev og Tvingstrup fortælle, at han i løbet af morgenen havde haft 40 passagerer med, og at der i det hele nu var bestilt 260 ture.

- Kunderne siger, det er en stor forbedring, fortalte han.

Tilbuddet ligner det kendte koncept med flextur en hel del, men der er også forskelle. Dels er der prisen, som blot er en almindelig busbillet, ligesom pendlerkort også dækker - og dels kører Nærbussen stadig fra faste stoppesteder, selv om den ikke nødvendigvis følger en rute, når den samler passagerer op. Når passagererne har bestilt turen, så meddeler systemet dem præcis, hvornår de kan regne med, bussen kommer.

- Det, vi også afprøver her, er også en ny teknologisk platform. Det er også så dynamisk, så hvis der hele tiden kommer nye ture ind, så ordner systemet bagved det, sagde Peter Rosbak Juhl.

Systemet giver langt flere data om kunderne, og det giver bedre mulighed for at optimere transporterne. Blandt andet skulle det gerne give væsentligt kortere bestillingstider end Flextur, som i dag skal bestilles to timer før. Håbet er at komme ned på et sted mellem et kvarter og en halv time.

- Vi vil rigtig gerne derned, også fordi det giver en oplevet serviceforbedring, sagde han.

Forenklet flextur i Midtjylland
Mens Movia's nærbus i Haslev er et forsøg, som kun kører her, så har Midttrafik til gengæld kastet sig over at reformere og ensrette deres tilbud med flex- og plus-transport på tværs af alle regionens 18 kommuner.

- Der var mere eller mindre 18 forskellige serviceniveauer i 18 kommuner med forskellige priser over kommunegrænser, sagde planchef i Midttrafik Henrik Vestergaard i sit indlæg.

Forenklingen blev lavet på basis af en markedsundersøgelse, der viste, at kendskabet til ordningen var ringe, at folk forvekslede det med den lukkede Flextur, som for eksempel handicappede kan få tildelt, og at de synes, det var kompliceret at bruge.

- Visionen fra vores strategiplan var at lave noget, der var mere enkelt, så vi kunne få den her solide fladedækning i bunden, og så kan vi bygge vores kollektive system op fra det, sagde han.

Resultatet blev et system med en fælles basistakst på 7 kroner pr. kilometer. Oven i det kan kommunerne så tilkøbe en antal flextursknudepunkter, hvor transport til og fra dem koster 3 kroner pr. kilometer. Det samme gør Plustur, som er en forlængelse af en rejse med andre kollektive transportmidler på en fælles billet.

Tilsammen skulle det gerne være blevet lettere for passagererne og lettere at kommunikere ordningen for Midttrafik, fordi den nu er ens i hele regionen.

- Det vi kan se, når vi går fra en ordinær afgang til at sætte flexbus ind, er et passagerfrafald, for det bliver mere bøvlet. Så det bliver interessant at se, hvor langt man kan få bøvlet ned, sagde Henrik Vestergaard.

Foreløbig har det givet en vækst i antallet af flexture på 6 procent i anden halvdel af 2023, hvor systemet kom i drift, og især ture over kommunegrænserne er vokset. Samtidig er det tydeligt, at væksten er størst i de kommuner, der i forvejen havde de laveste takster på flexturene, fordi flere her kender og bruger ordningen i forvejen.

Bedre, men ikke billigere
En af sidegevinsterne for Midttrafik har været, at der nu kører flere ture med mere end én passager.

- Selv om vi har fået flere ture, så er det faktisk blevet lidt billigere for kommunerne, sagde han.

Både han og Peter Rosbak Juel understregede ellers, at formålet med initiativerne ikke er at spare penge.

- Vi har ikke solgt den her case på økonomien. Det er egentlig for at prøve at se, om vi kan lave noget andet fleksibelt. At bruge de penge, som kommunen alligevel bruger til kollektiv transport, sagde Peter Rosbak Juel om Nærbusforsøget i Haslev.

Men altså heller ikke flere. Systemet skal vise, om det kan holde omkostningerne nede, og at borgerne vil bruge det.

- Vi vil gerne kunne transportere ligeså mange passagerer, som vi gjorde i går. Cirka 100 øvrige passagerer plus 150 skoleelever, sagde han om det umiddelbare succeskriterie.

Han forventer altså heller ikke, at det er de her ordninger, som skal lokke store skarer af passagerer til at bruge den kollektive trafik. Det gør Henrik Vestergaard heller ikke i det jyske.

- Jeg ved ikke, om det er formålet med vores flexløsnninger. Formålet for mig er, at vi kan sikre alle folk i vores region en basismobilitet, der er så god som muligt, sagde Henrik Vestergaard.