Chaufførmangel Den aktuelle chaufførmangel er et strukturelt problem

Af: Mikael Hansen

Det mener Ib Gregers Boers, direktør i og medejer af DitoBus, formand for Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik (AKT) og medlem af bestyrelsen i DI Transport. Han efterlyser et mere moderne syn på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Den nuværende mangel på chauffører i hele transportbranchen har bidt sig fast og kan tilsyneladende ikke løses med de traditionelle midler.

- Chaufførmanglen er et strukturelt problem, og derfor må løsningerne også blive strukturelle, siger Ib Gregers Boers. Han forklarer:
- Alle brancher råber på flere hænder. Som arbejdsgivere i busbranchen oplever vi et behov for mere fleksible regler som svarer til den virkelighed vi selv oplever på arbejdsmarkedet. Busbranchen har stor succes med at ansætte voksne og seniorer. Vi ser en stigende gennemsnitsalder i vores chaufførgrupper, og det skyldes at mange bliver buschauffører efter et brancheskift. Vi har en meget høj jobtilfredshed blandt de ældre chauffører. Det er en ubetinget succeshistorie.

Tilbagetrækning ændrer sig
Ib Gregers Boers mener, at de mange ældre chauffører er et tegn på ændrede strukturer på arbejdsmarkedet, hvor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ofte foregår i flere trin. Han efterlyser et mere realistisk og fleksibelt syn på arbejdsmarkedet i de politiske beslutninger og i de formelle rammer for arbejdsmarkedet.

Han siger:
- Lad os tage den såkaldte Arnepension. Den er efter vores mening et symptom på en forældet opfattelse af arbejdsmarkedet – den opfattelse der siger, at hvis du f.eks. bliver uddannet som tømrer som 20-årig, vil du blive ved med at arbejde som tømrer til pensionsalderen. Virkeligheden er temmelig anderledes.

- Jeg skal understrege, at jeg på ingen måde er modstander af, at nedslidte mennesker får en mulighed for en tidlig pensionering. Men det er langt bedre at sætte tidligere ind mod nedslidningen.

- Her kommer jobbet som buschauffør ind i billedet som en mulighed for mange. Det er vigtigt at indse, at nedslidning ikke kun er noget fysisk. Chaufførjobbet har nogle vigtige kvaliteter omkring selvstændighed, ansvar og menneskeforståelse, som kan være attraktive for en person, som f.eks. har siddet 20 år i et storrumskontor eller som lige så længe har haft et særligt fysisk krævende job.

- Arnepensionen underkender, at det kan være forbundet med meget stor livskvalitet at skifte spor i sit arbejdsliv i stedet for at gå hjem og sætte sig.

De unge
De unge uden ungdomsuddannelse ser ud til at være omtrent den eneste restgruppe på arbejdsmarkedet. Kan der uddannes buschauffører fra denne gruppe?

Ib Gregers Boers: - Vi er som arbejdsgivere meget tilfredse med, at det nu er muligt at tage buskørekort fra 18-årsalderen. Det er et område, som vi nu vil fokusere mere på. Jeg mener personligt, at den grønne omstilling og de udfordringer transportbranchen har i denne forbindelse vil gøre det mere attraktivt for unge mennesker at søge til vores branche.

- Vi har jo tidligere set busbranchen omstille sig til nye grupper af chauffører, og det forventer jeg også vil ske i forhold til de unge chauffører. Der skal andre metoder til i en branche, som er vant til at ansætte ”meget voksne” mennesker, som allerede har en modenhed og robusthed.

- Vi hører også nogle advare mod unge chauffører i forhold til sikkerhed i trafikken. Det synes jeg er helt malplaceret, når man tænker på at 18-årige i mange år har kunnet tage lastbilkørekort, og at der er virkelig mange unge chauffører i godstransporten. Hvorfor i alverden skulle de unge ikke også kunne køre bus?

Kvindelige buschauffører
Ib Gregers Boers fortæller videre:
- Vi vil i de kommende år se en stor indsats for at tiltrække og integrere flere kvinder i busbranchen. Vi har i øjeblikket kun ca. 15 procent kvinder ansat i branchen, og det er vores mål, at vi inden for en årrække skal bringe kvindernes andel op i nærheden af halvdelen. Der er ingen grund til, at ikke også kvinder skulle synes om de gode jobs, der findes i busbranchen.

Rekruttering i udlandet
Busbranchen har tidligere rekrutteret chauffører fra vores nabolande. Det skete i nullerne, hvor der også var markant mangel på chauffører.

- Kendskabet til dansk har været en barriere, forklarer Ib Gregers Boers og fortsætter:
- Svenskerne kunne træde lige ind på linje med danske chauffører, mens de tyske og polske chauffører havde større sproglige problemer. Sådan vil det nok være, hvis vi igen går i gang med rekruttering fra udlandet. Denne gang har vi nok det problem, at højkonjunkturen er lige så kraftig i nabolandene, hvor vores arbejdsgiverkolleger i de lande råber lige så højt efter arbejdskraft.

-Tiderne er nu nogle andre end i nullerne. Der er en langt større forståelse og accept af, at man ikke alle steder i de danske serviceerhverv kan blive betjent af medarbejdere, der taler flydende dansk. Vi vil i branchen arbejde hen imod, at vores kommende udenlandske medarbejdere kan holde busserne kørende, selv om de endnu ikke er langt i deres danskundervisning. De udenlandske medarbejdere skal kunne starte i deres job med den modydelse, at de forpligter sig til at følge danskkurser i et tempo, der er passende og inden for rammerne af, hvad man kan forlange af en fuldtidsarbejdende buschauffør.

Ib Gregers Boers slutter med en konstatering af, at jobbet som buschauffør er et fantastisk dejligt job, og han opfordrer til at se chaufførjobbet som en mulighed både i begyndelsen, i midten og i afslutningen på et fleksibelt arbejdsliv.