Chaufførmangel: - Unge uden uddannelse er en vigtig men udfordrende gruppe at rekruttere til transportbranchen,

Af: Mikael Hansen

siger Jesper Juul, direktør og indehaver i AMU-JUUL i Roskilde, som også opfordrer til et nyt syn på sprogkravene i transportuddannelserne.

Transportbranchen råber på arbejdskraft – især chauffører. Godsbranchen, busbranchen og taxibranchen er enige: Det er sort ud med at dække nutidens og især fremtidens behov for chauffører. De traditionelle rekrutteringsgrupper er ved at være udtømt: Langt de fleste kvinder er allerede på arbejdsmarkedet, der er ikke mange egnede ledige blandt indvandrere og flygtninge.

For nylig er aldersgrænsen for at kunne tage buskørekort sat ned til 18 år, men heller ikke dette forventes at have en større effekt til tilgangen til chaufførfaget.

- Busbranchen har jo i mange år været særdeles gode til at skaffe arbejde til personer fra udsatte grupper, siger Jesper Juul, direktør og indehaver af AMU-JUUL i Roskilde. Han fortsætter:

- Chaufførjobbet er en god indgang til arbejdsmarkedet med en lav indgangsbarriere: et stort kørekort og en fem uger lang chaufføruddannelse. Der kræves også nogle personlige egenskaber, som busselskaberne er gode til at håndhæve, bl.a. pålidelighed, ansvarsfølelse og selvstændighed. Karrieren som buschauffør bliver kort, hvis man ikke kan komme op om morgenen.

Jesper Juul arbejder for tiden især med seniorer og ledige som påtænker et karriere- og /eller brancheskift:
- For tiden er seniorer den vigtige gruppe for os. Vores opgave er at vise mulighederne i transportbranchen for folk, der har brug for en ændring i deres arbejdsliv – det er kan af mange forskellige grunde. Fra denne gruppe får vi nogle rigtig dygtige chauffører med fagligt og menneskeligt overskud, og det er der brug for både i bus- og flexkørslen.

Hvad kan man gøre, når der ikke er flere restgrupper tilbage på arbejdsmarkedet?
Jesper Juul: - De traditionelle rekrutteringskilder er fortsat vigtige at pleje. Jeg vil dog foreslå at se nærmere på gruppe af unge mennesker uden ungdomsuddannelse. Det er en ganske stor restgruppe i alderen 18 til 30 år. Gruppen er meget sammensat og vanskelig at tackle. Men efter min mening er det alligevel i denne gruppe, der findes et ubrugt potentiale for rekruttering af blandt andet buschauffører og flexchauffører.


En gruppe med udfordringer
Jesper Juul refererer fra sine kontakt til jobcentret i en større sjællandsk kommune. Her er der ca. 600 ledige i alderen 18 til 30 år, og hovedindsatsen er at motivere og forberede de unge på optagelse på korte eller mellemlange uddannelser i to årlige terminer.

- Det betyder, at gruppen svinder ind mellem 400 og 450 personer hvert år i august, men vokser igen til op mod 600 et par måneder efter, fortæller Jesper Juul og fortsætter:

- Hele historien gentaler sig i februar. Det er efter min mening ganske deprimerende at erfare, og her mener jeg, at transportsektoren har noget bedre at tilbyde. Et stort kørekort og en chaufføruddannelse tager seks uger og burde være mere overskueligt for mange i gruppen.

- Jeg skal så tilføje, at det helt sikkert vil kræve noget målrettet personlig støtte fra virksomhedernes side, for at både de og de unge chauffører kan få succesoplevelser ud af det. Metoderne er ikke ukendte. De har været brugt ofte i forhold til f.eks. flygtninge, men støtten skal nok skaleres op for at det for alvor hjælper noget. Det kræves altså en nye form for personalepolitik og personalepleje for at få noget godt ud af gruppen af unge ledige.

- Der er ingen tvivl om, at det vil være en stor udfordring for busbranchen at tage en større gruppe af unge chauffører ind. Det vil kræves en ændring af virksomhedskulturen og metoderne i driftsledelsen.

Sprogkravet bør blødes op
Jesper Juul er fortaler for en opblødning af sprogkravene i chaufføruddannelserne. Han ser det som et vigtigst fremskridt, at undervisningen og prøveaflæggelsen kan foregå på andre sprog. Han foretrækker tolkede prøver, så der ikke skal stilles sprogkrav til de prøvesagkyndige.

- Jeg har derimod svært ved at se, at sprogkravet skal være en forudsætning af at tage et kørekort eller en chaufføruddannelse, siger Jesper Juul og fortsætter:

- Jeg er helt enig i, at en buschauffør eller en flexchauffør skal kunne tale med passagererne, men sprogkravet er i dag en unødig barriere. Det må jo være op til transportvirksomhederne at vurdere, om en chauffør opfylder sprogkravet i forhold til den enkelte opgave. Hvis en fremmedsproget person en højt motiveret for at tage en chaufføruddannelse, synes jeg vi skal lade ham eller hende gøre det på sit eget sprog. Bagefter er motivationen for at lære dansk nok noget højere, hvis der vinker én eller flere jobmuligheder længere fremme.

-Desuden kan man i mange chaufførjobs i godssektoren klare sig udmærket med engelsk. Hvis drømmen er at køre bus, så må man klø på med danskkurserne.

-Vi har nogle temmelig firkantede regler på dette område, slutter Jesper Juul.