Chaufførmangel: Hvor finder man fremtidens buschauffører?

Af: Mikael Hansen

Hidtil er det lykkedes for busbranchen at aktivere nye grupper for at rekruttere nye chauffører, men nu i 2022 er der ikke flere nye grupper at tage af. Beskæftigelsen er rekordhøj, og hele transportbranchen mangler chauffører. Her er nogle bud fra nogle af dem med skoen på – de skoler, der uddanner chauffører.

Busbranchen har i mange årtier været et springbræt til arbejdsmarkedet for forskellige grupper af ledige, som har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det har været i perioder med højkonjunktur, at chaufførmanglen har vist sig. Mange buschauffører har taget mere lukrative jobs i blandt andet byggebranchen og IT-branchen, og det har givet plads til nye grupper.

Busbranchen har i mange år kørt et tæt parløb med AMU-centrene.

UCPLUS: Vi er helt ude i hjørnerne
Erik Poulstrup er direktør i UCplus, et privat uddannelsescenter, som er meget brugt af busselskaberne. Han siger:

- Det er svært at pege på nye grupper, hvor der kan rekrutteres buschauffører fra, så vi arbejder med tre grupper: unge, seniorer og personer med udenlandsk baggrund. Men jeg må indrømme, at vi kun har en begrænset tilgang i øjeblikket, vi er helt ude i hjørnerne og det er svært at finde de rette kandidater.

Erik Poulstrup er glad for, at aldersgrænsen for at tage buskørekort er sænket til 18 år.

- Mange busselskaber har en høj gennemsnitsalder i deres chaufførgrupper, og det kan blive svært at integrere enkelte unge chauffører, men vi ser heldigvis en stadig stigende interesse i busbranchen for at tage unge chaufførlærlinge.

Erik Poulstrup ser stadig jobskiftere som en vigtig gruppe:
- Der vil altid være mennesker som har behov for et job- eller brancheskifte ikke mindst nu, hvor arbejdsmarkedet er presset. Derfor er det afgørende, at busselskaberne gør alt hvad de kan for at fremstå som attraktive arbejdspladser.

Chauffører med udenlandsk baggrund bør man se i en bredere sammenhæng, mener Erik Poulstrup:
- Det kan blive nødvendigt at rekruttere i udlandet, og i den forbindelse må man endnu engang se på de sproglige barrierer, hvor det kan være nødvendigt at finde pragmatiske løsninger.

DEKRA: Tag en snak med jobcentrene
Troels Lund er kommerciel direktør i uddannelsesinstitutionen DEKRA, der både har EUD uddannelsen på bus, samt uddanner buschauffører i hele Danmark. Han foreslår at styrke indsatsen for at gøre transportbranchens behov endnu tydeligere overfor jobcentrene:

-Det er jo et alvorligt samfundsproblem, hvis bus- og flexkørsel ikke kan udføres på grund af personalemangel. Vi har desværre set et fald i tilgangen til buschaufføruddannelsen, hvor de traditionelle områder er udtømte og konkurrencen fra andre jobs kan mærkes. Derudover har Corona-krisen har været hård ved busbranchen. Man har været nødt til at afskedige folk, mange er ikke kommet tilbage, og usikkerheden får måske andre til at holde sig tilbage fra et søge til busbranchen, selvom der i virkeligheden er en stor mangel på chauffører.

Troels Lund fortsætter:
- Jeg tror, at der er en mulighed i forhold til jobcentrene og a-kasserne både med at gøre behovet for nye chauffører klart og tydeligt, men også at gøre det tydeligt, at chaufførjobbet er et attraktivt job for de rette personer. Vi hører ofte, at friheden i jobbet er en vigtig faktor for alle typer chauffører. Nogle kan måske have svært ved at forstå, hvad friheden består af i et job som bybuschauffør med stramme køreplaner, trængsel i trafikken og krævende passagerer, men vi ser rigtigt mange der laver et brancheskifte, som bliver superglade for det. I den forstand er min erfaring, at arrangementer, hvor jobsøgende kommer ud og møder chauffører, for at høre mere om, hvad jobbet går ud på, kan give folk der har en lille chaufførspire i maven et bedre indtryk af, hvordan jobbet virkeligt er.

Troels Lund slutter med at konstatere, at der ikke er nemme løsninger på chaufførmanglen, men at vi bliver nødt til at fortsætte at tænke kreativt, for at oplyse flere om de muligheder der er.

Chaufførmangel har en lang historie
Tre perioder med højkonjunktur og chaufførmangel kan fremhæves for sine kreative løsninger, hvor busbranchen har hart en pionérrolle:

• I 1969 blev der åbnet for kvinder bag busrattet i en situation, hvor det virkelig kneb med at få kørt alle busafgange. I løbet af nogle få år fik de flere busselskaber tilpasset deres chaufførfaciliteter til begge køn, selv om det i den samme periode hed sig i brede kredse i samfundet: ”at kvinder ikke kan køre bil”.


• Næste periode var under IT-boblen i 1990-erne, hvor mandlige flygtninge og indvandrere i stort tal blev buschauffører. Busselskabernes uformelle ledelsesform gjorde det forholdsvis nemt at indpasse de nye chauffører i hverdagen. Busselskaberne fik en ny gruppe engagerede medarbejdere, og samfundet fik løst et ellers uløseligt problem.


• Den følgende periode var højkonjunkturen 2005-2007. Her lykkedes det at rekruttere chauffører fra vore nabolande samt en del indvandrerkvinder.


• Den supplerende fjerde periode rækker fra ca. 2016 til nu. Busbranchen var hurtige til at rekruttere nye buschauffører blandt de syriske flygtninge, som kom til Danmark i 2015. Højkonjunkturen varer stadig ved, og manglen på buschauffører har bidt sig fast. Corona-perioden belastede den kollektive trafik meget hårdt og har kun gjort rekrutteringsproblemet større.