KTF Transmision
NYHEDER 18. MAJ 2023 KL. 06:00

DSB etablerer obligationsprogram

Af: Redaktionen


For at sikre en effektiv adgang til at rejse finansiering til kommende investeringer vil DSB nu etablere et såkaldt EMTN-program på børsen i Luxembourg.


Under EMTN-programmet kan DSB udstede obligationer med og uden statsgaranti for op til 3 milliarder Euro.

I forbindelse med etableringen af EMTN-programmet er DSB for første gang blevet kreditvurderet af det internationale kreditvurderingsvirksomhed Moody’s. Moody’s har givet DSB vurderingen Aa1, hvilket er den næsthøjeste mulige vurdering.


- Etableringen af EMTN-programmet er med til at skabe en bredere økonomisk grundlag for DSB’s kommende investeringer og med kreditvurderingen får vi en ramme for at udstede attraktive obligationer, udtaler Pernille Damm Nielsen, økonomidirektør i DSB.


Prospektet afventer underskrift og endelig godkendelse og af Børsen i Luxembourg. Det forventes gennemført kort tid efter offentliggørelsen af DSB’s meddelelse for første kvartal 2023.


 


Tog og jernbaner Økonomi