DSB har et overskud på 782 millioner kroner efter årets første ni måneder
Af: kollektivtrafik
Resultat før skat for årets første ni måneder udgjorde et overskud på 782 millioner kroner og er positivt påvirket af forhøjede trafikkontraktindtægter til kompensation for COVID-19’s påvirkning af DSB’s økonomi i 2020 og 2021
Passageromsætningen hos DSB har frem til 14. august været negativt påvirket af COVID-19 og myndighedernes restriktioner og anbefalinger. Passageromsætningen i årets første ni måneder har ligget på niveau med samme periode sidste år, men 33 procent under 2019.
Antal rejser er steget henover 2021 og lå i september på 85 procent i forhold til 2019. Landsdelstrafikken har haft den mest positive udvikling og lå i september på 96 procent i forhold til 2019.
DSB har indgået tillægskontrakt 38 med Transportministeriet. Denne kompenserer DSB for tabt passageromsætning i 2021 i forhold til 2019. Tillægskontrakten har medført ekstra trafikkontraktindtægter frem til 14. august, hvorefter alle COVID-19 restriktioner i forbindelse med rejser med DSB er ophævet. Kontrakten mangler endelig godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
I resultatet indgår engangsindtægter fra ejendomssalg på 294 millioner kroner - væsentligst som følge af salg af byggeretter ved indgåelse af joint venture-aftale om udvikling af Postbyen i København.
For tredie kvartal udgjorde resultat før skat et overskud på 265 millioner kroner.
Interesserede kan se DSB's rapport for tredie kvartal her:
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET