Kollektiv Trafik Konference: En trafikplan der ikke lover for meget

Af: Niels Bak Henriksen

Trafikstyrelsens seneste Trafikplan for den Statslige Jernbane fik mange kritiske ord med på vejen, da den i foråret var i høring. Men kritikken vil ikke blive indarbejdet i den endelige plan. For det er slet ikke meningen, at planen skal andet end fremskrive trafikken med den betjening, der allerede er vedtaget, lød det fra en af dem, som har været med til at udarbejde planen, på årets kollektiv trafik konference

Han pakkede det lidt ind, da han for forsamlingen skulle præsentere trafikplanen og de høringssvar, som er kommet til den.

- En del af vores høringssvar bærer i virkeligheden præg af en lille smule skuffelse, sagde Jan Albrecht, som er kontorchef i Trafikstyrelsens kontor for plan og klima.

Så havde han ikke sagt for meget. For når man læser høringssvarene igennem, så er kritikken massiv. Planen er uambitiøs og med alt for lave passagerprognoser, lød den gennemgående kritik i mange af de 97 svar fra kommuner, faglige organisationer og forskellige interessenter.

Jan Albrecht ville dog ikke umiddelbart købe kritikken. Det har slet ikke været meningen, at trafikplanen skal give en vision for, hvor mange tog, der kunne komme til at køre i fremtiden.

- Den er et overblik over planerne for trafikken i 2025 og en prognose for 2030 etc. Og det er på baggrund af det, som er besluttet, og ikke hvad man kunne gøre, sagde han.

Altså en trafikbetjening, der svarer til den, vi kender i dag.

Det var ellers præcis det, som den forrige udgave af trafikplanen gjorde, da den udkom i 2017. Her gav den et bud for visionerne for en udvidelse af trafikken, når de mange store projekter som signalprogrammet, Femern, elektrificering med videre var færdiggjort - dengang sat til 2027.

Den horisont er siden rykket frem til 2030. Men i den nye trafikplan har Trafikstyrelsen trukket deres bud på en fremtidig betjening tilbage igen og blot regnet med, at der skal køre samme antal tog som i dag - også selv om DSB’s indkøb af IC5-tog faktisk giver plads til en udvidelse af betjeningen.

- Vi er blevet en lille smule håndsky, og er meget forsigtige med ikke at love noget, sagde Jan Albrecht.

Overblik over projekter
Mens trafikplanen altså ikke siger noget om, hvordan togtrafikken kunne udvikles i fremtiden, så koncentrerer den sig om at give et overblik over de mange igangværende og kommende infrastrukturprojekter.

- Jernbaneprojekter tager ufattelig lang tid. Det er bare utroligt svært at holde styr på, hvad man egentlig har besluttet undervejs, og hvad der er opgivet, sagde han.

Og det landskab har faktisk ændret sig en del. For med Togfondens forlis er en del af de kommende udbygninger, især i Jylland, taget af bordet igen.

- Billundbanen er vel opgivet. Vejle Fjord banen er vel opgivet i øjeblikket, og Hovedgård-Hasselager er vel også opgivet, sagde han om nogle af de projekter, som ikke længere er med i planen.

Til gengæld så kommer de projekter, som faktisk bliver gennemført, til at give ret store rejsetidsgevinster.

Jan Albrecht pegede på, at timemodellen bliver gennemført mellem København og Odense, og sammen øvrige projekter vil give rejsetidsforbedringer på 20-30 minutter mellem Hovedstaden og de største stationer i Jylland.

Ud over at liste de projekter op, som er på vej, så understreger den også sammenhængen mellem projekterne. Elektrificeringsprogrammet og udrulningen af signalprogrammet griber ind i både hinanden og i timingen for anskaffelsen af nyt materiel, der skal kunne køre på strækningerne.

- Det er nogle store bolde i luften, og det er mange bolde i luften, sagde han.

Ikke flere passagerer
Ud over de manglende visioner for en udvidet trafikbetjening, så undrede mange høringssvar sig også over, at den forudsiger en særdeles beskeden udvikling i passagertallene. Bare to procent flere passagerer i 2035, end der var i 2019, på trods af de mange store investeringer, lyder prognosen.

Det er selvfølgelig dels en konsekvens af, at planen ikke regner med, at der skal køre flere tog, men det er også bygget på en fremskrivning af de tendenser, der har været de senere år, som Jan Albrecht viste frem på en powerpoint.

- Der er vækst frem til 13-14-15-stykker. Så var lukkede grænser med til at give noget knæk på kurven. Ombygning af Nordvestbanen. Og så covid, som har trukket voldsomt ned, gennemgik han den faldene kurve i det seneste årti.

- Og her i 22 er vi i hvert fald ikke oppe på det, vi var, og kommer det nok ikke i 23, sagde han.

Trafikstyrelsen er på vej med en revideret udgave af planen på baggrund af høringssvarene. Men hverken prognoserne for trafikbetjeningen eller passagertallene vil blive ændret.

- Vi laver rettelser i trafikplanen. Alle de steder, hvor der er fejl, giver det anledning til rettelser. Men vi ændrer ikke på trafikplanen, hvis det ikke er besluttet, sagde Jan Albrecht.

Det samme gælder de forslag til udbygninger af infrastrukturen, som ligger i mange af høringssvarene. Det er for eksempel ønsker om nye stationer eller påpegning af den manglende elektrificering nord for Limfjorden.

- Det er ikke nødvendigvis noget, som bliver indarbejdet i trafikplanen, men vi noterer os jo dem, og ser om de kan komme med på et senere tidspunkt. Men når nogen vil have dobbeltspor Aarhus-Silkeborg, så er det ikke sådan, at vi ændrer køreplaner. For det er ikke besluttet, sagde han.