Webinar: Er pisk eller gulerod mest effektiv i byernes transportpolitik?
Af: Mikael Hansen
Gulerodsmetoder og en dialogpræget debat ser ud til at være det mest effektive, når kollektiv trafik, cykling og gang skal fremmes i byernes transportpolitik. Det er nogle af resultaterne af et forskningsprojekt udført af transportforskeren Robert Hrelja fra Malmø Universitet.
Robert Hrelja præsenterede sit projekt i et webinar den 25. november 2022, arrangeret af Kollektiv Trafik Forum og Dansk Byplanlaboratorium.
Hans udgangspunkt er et simpelt spørgsmål: Hvad er mest effektivt i byernes transport – pisk eller gulerod – eller på moderne sprog: push eller pull”?
Skal man reducere antal vognbaner, sætte hastigheden ned og gøre det dyrere og mere besværligt at parkere bilen?
Eller
Skal man forbedre betingelserne for kollektiv trafik, for cykling og fodgængertrafik i byen?
Robert Hrelja nævnte tre aspekter af beslutningsprocessen i byernes transportpolitik: Hvem bestemmer (institutionerne)? Hvad kan der gøres (teknik)? Og hvordan omtales og argumenteres der (diskurs)?
To svenske byer blev brugt som eksempler på push og pull-strategierne: Eskilstuna og Lund. I Eskilstuna har bilerne en andel af transportarbejdet på 64 procent mod 34 procent i Lund. 11 procent bruger kollektiv trafik i Eskilstuna mod 23 procent i Lund. Cykling har 13 procent i Eskilstuna mod 27 procent i Lund.
I Eskilstuna fremhævede Robert Hrelja diskussionen om en ny parkeringskælder ved en svømmehal. Det afgørende argument blev, at parkeringskælderen har nødvendig for at der overhovedet ville komme gæster og brugere til svømmehallen. Det blev fremhævet, at ingen børnefamilier ville orke at gå en kilometer for at komme til svømmehallen. Hele argumentationen har været konfrontatorisk og har været bygget om omkring for eller imod biltransport. P-kælderen blev bygget.
I Lund er der lykkedes at skabe en konstruktiv og fleksibel dialog, som i mange små og større trin har skabt forbedringer for kollektiv trafik, cykling og fodgængertrafik. Robert Hrelja fremhævede, at man i Lund har undgået at argumentere negativt i forhold til biltrafikken, men hele tiden har fremhævet alternativernes fordele.
Konklusionen var klar: Gulerodsmetoderne (pull) er de mest effektive til at bryde biltrafikkens dominans i byerne.
Webinaret havde 46 deltagere og kan genses på adressen https://www.crowdcast.io/@ktf-transmission
KTF Transmission Mobilitet Politik
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET