KTF Transmision
NYHEDER 15. FEB 2023 KL. 08:37

EU-Kommissionen fremlægger forslag om udledningsfrie busser og lastbiler

Af: kollektivtrafik


Nye udledningsmål for nye tunge køretøjer, om EU-Kommissionen har lagt frem, vil betyde, at der vil være nul-udledning fra bybusser i 2030 og 90 procent lavere udledning fra lastbiler i 2040


Lastbiler, bybusser og fjernbusser står for godt 6 procent af EU's samlede drivhusgasudledning og for over 25 procent af udledningen fra vejtransport. Derfor spiller transportsektoren en betydende rolle for at nå EU's klimamål. 


Repræsentationschef for EU-Kommissionen i Danmark, Per Haugaard, peger på, at efterspørgslen på transport stiger støt, og drivhusgasudledningerne skal ned. Med forslaget om udledningen fra busser og lastbiler vil EU-Kommissionen sikre, at der er plads til begge dele.


Forslaget lægger op til strengere regler for næsten alle nye tunge køretøjer sammenlignet med 2019-niveauerne. 


Med forslaget vil nye køretøjer skulle leve op til: 



  • 45 procent lavere udledning fra 2030 

  • 65 procentlavere udledning fra 2035 

  • 90 procentlavere udledning fra 2040 



Et Europa uden fossile brændsler 


EU-Kommissionen foreslår også, at alle at nye bybusser skal være udledningsfrie fra 2030, hvilket blandt andet vil forbedre luftkvaliteten i byerne. 


Forslaget vil være et skridt i energiomstillingen, da det vil mindske efterspørgslen på fossile brændstoffer og gøre EU's transportsektor mere energieffektiv. 


- Den offentlige transport er rygraden i en moderne by, og busser uden udledninger er ikke bare gode for klimaet, de gavner også luftkvaliteten og sundheden, siger Per Haugaard. 


Europæiske transportoperatører og -brugere kan med forslaget se frem til lavere brændstofomkostninger, når der sikres en bredere anvendelse af mere energieffektive køretøjer, hvilket er på linje med den europæiske grønne pagt, European Green Deal, og RePowerEU. 


 


Interesserede kan læse mere her:









Forslaget 


Bilag til forslaget 


Konsekvensanalyse af forslaget 


Spørgsmål & svar 


Faktablad 


Websted for tunge køretøjer