Corona-regningen: Færre passagerer i kollektiv trafik fører til milliardtab

Af: Mikael Hansen

Om få uger rammer trafikselskabernes kassekreditter loftet. Brancheforeningen Trafikselskaberne i Danmark har skitseret en hjælpepakke direkte til trafikselskaberne. Forslaget skal om kort tid drøftes med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Corona-krisen er hårde tider for mange brancher og sektorer, hvor store statslige hjælpepakker holder hånden under, indtil mere normale tider indfinder sig.

Krisen er også hård for den kollektive trafiksektor, som først og fremmest lider under manglende passagerindtægter, men også en række merudgifter belaster sektoren – iværksættelse af ekstra rengøring af busser og tog samt indkøb af værnemidler af mange slags. Nu er trafikselskabernes kasser ved at løbe tør for penge, som det første og helt akutte problem. Dernæst venter i horisonten store problemer, når den store corona-regning skal gøres op.

Foreløbig har brancheforeningen Trafikselskaberne i Danmark opgjort trafikselskabernes forventede tab i 2020 til 1,6 milliarder kroner – og det er tab i forhold til de lagte budgetter.  Tabet omfatter ekstraomkostninger, manglede passagerindtægter fratrukket trafikselskabernes besparelser under krisen. Det fremgår af et notat fra foreningen. Notatet omfatter bustrafik og lokalbanetrafik men ikke flextrafik.

Ifølge notatet forventes Trafikselskabet Movia at få et tab på knap 800 millioner kroner, Midttrafik skal bære et tab på ca. 420 millioner kroner, mens Nordjyllands Trafikselskab, Sydtrafik og FynBus tilsammen forventer et tab på 400 millioner kroner. Busområdet er langt det hårdest ramte område med et forventet tab på 1.445 millioner kroner, mens lokalbanerne og Aarhus Letbane tilsammen står til et tab på 156 millioner kroner.

Likviditetsproblemet

Trafikselskabernes helt aktuelle problem er imidlertid likviditeten. I notatet fra Trafikselskaberne i Danmark beskrives situationen i de fem fælleskommunale trafikselskaber, hvor likviditeten er ved at være brugt op et sted mellem 15. maj og 1. august. Notatet skitserer en statslig hjælpepakke til trafikselskaberne i denne forsigtige formulering:

”Med KLs og Danske Regioners medvirken kunne der arbejdes for en aftale med staten, hvor trafikselskabernes nettoproblem kompenseres direkte fra staten for Corona-relaterede nettomerudgifter – herunder med acontobetalinger hurtigst muligt med henblik på at sikre trafikselskabernes likviditet.”

”En statstilskudsmodel kan sikre, at merfinansieringen tilføres den kollektive trafik direkte og allokeres i forhold til det forventede meromkostningsomfang som følge af Corona-pandemien, frem for via mere generelle fordelingsnøgler i kommunernes og regionernes økonomi.”

Midttrafik beder kommuner og region om penge

Trafikselskabet Midttrafik har i første omgang bedt ejerkredsen om at træde til. Midttrafiks formand Claus Wistoft (V) forklarer situationen til Aarhus Stiftstidende:

-Lige nu rækker Midttrafiks likviditet til 1. juli, men den periode kan meget hurtigt gå. Derfor ender det efter alt at dømme med, at vi i slutningen af denne uge må forlange ekstraordinære indbetalinger fra ejerne i form af kommunerne og Region Midtjylland. Ellers går det galt.

Aarhus Kommune bliver bedt om at hjælpe Midttrafik med 154,8 millioner kroner i år samt 67 millioner kroner i 2021. Teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek (V) udtaler til Aarhus Stiftstidende, at pengene skal findes. Han siger:

- Den kollektive trafik er vigtig for mig politisk at investere i og udvikle. Derfor skal alle påvirkninger, der kan skade denne, understøttes med handling og prioritering fra byrådet. Flere tusinde mennesker er afhængige af transporten - og dermed også endnu større behov for politisk fokus på mest muligt kollektiv trafik for pengene.

Frands Fischer (S) er borgmester i Skanderborg Kommune, og bakker også op, dog med et lille forbehold

- Ingen kan forestille sig et samfund uden kollektiv trafik. Så vi er selvfølgelig klar til at medvirke i en løsning. Men jeg må omvendt sige, at der i øjeblikket skal findes rigtigt mange løsninger, der presser kommunens økonomi. Så det er ikke en let opgave at finde pengene, forklarer Frands Fischer.

FynBus frygter langvarigt passagertab

Formanden for trafikselskabet FynBus, Morten Andersen (V), slår også alarm. Hans bekymring gælder både den aktuelle krise og de langsigtede perspektiver. Han håber på økonomisk hjælp fra staten:

- Der er ikke nogen tvivl om, at det uden sammenligning er den største økonomiske krise nogensinde, at Fynbus har været udsat for, og det er ikke, fordi der ikke har været udfordringer i Fynbus igennem tiden, men det her rammer rigtig hårdt, siger Morten Andersen til TV2Fyn og fortsætter:

- Jeg frygter, at når ser vi ud i den lidt længere horisont, at det her udfordrer hele måden, vi driver den kollektive trafik på, fortæller formanden.

 - Det kan være, at folk ikke vil stige ind i en bus, der ser ud til at være godt fyldt, og det kommer til at ramme os. Det betyder færre billetindtægter. Skal man ændre på det, skal man sætte flere busser ind på flere afgange, og det kommer også til at koste, forklarer Morten Andersen. 

Morten Andersen afviser, at færre busser og færre afgange kan løse problemet. Han frygter, at de bliver meget tungt at vinde de passagerer tilbage, som nu benytter andre transportformer eller slet ikke rejser.

De øvrige kollektive trafikselskabers  vurderinger følger i en kommende artikel