Fjernbusoperatør ser nye muligheder med ny lov
Af: kollektivtrafik
Sidst i februar vedtog Folketinget at ændre den lovgivning, der blandt andet lægger rammerne for fjernbusruter. Den nye lov, som VLAK-Regeringen fik vedtaget med tilslutning fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, åbner for, at fjernbus-operatører kan etablere ruter, når blot de er på mindst 75 kilometer. Tidligere krav om, at de skulle forbinde flere regioner er fjernet. Hos fjernbus-selskabet FlixBus, der i dag betjener 46 stoppesteder i 39 byer, betyder lovændringen nye muligheder
FlixBus peger på, at den nye lovgivning åbner for, at passagerer i endnu flere dele af Danmark kan få mulighed for at rejse rundt i landet på en miljøvenlig måde. De tidligere regler lød, at fjernbusserne skulle krydse grænser mellem to trafikzonegrænser eller mellem Fyn og Sjælland. De nye regler lægger således op til, at der kan etableres fjernbus-forbindelser på flere strækninger end hidtil.
- Vi er glade for, at vi med den nye lovgivning kan give passagererne endnu bedre muligheder for at rejse grønt rundt i lande, siger Lotte Rystedt, der presseansvarlig ved FlixBus Danmark.
FlixBus sendte straks efter vedtagelsen ansøgninger til Trafikstyrelsen om nye rutetilladelser til forbindelser i forskellige dele af landet.
Fakta om FlixBus:
- FlixBus kører til 46 stoppesteder i 39 byer i hele Danmark
- Selskabet samarbejder med 20 lokale, danske vognmænd
- FlixBus har kørt indenrigs i Danmark siden foråret 2017
- FlixBus er en kombination af et tech-startup, en e-handelsplatform og et transportselskab
- FlixTeamet håndterer netværksplanlægning, kundeservice, kvalitetsstyring, marketing/salg, samt billetsalg, prissætning og forretningsudvikling, mens lokale buspartnere, ofte familiedrevne virksomheder, er ansvarlige for den daglige rutedrift af de grønne FlixBusser
- Globalt har den europæiske mobilitetsudbyder 350.000 daglige forbindelser til over 2.000 destinationer i 29 lande.
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET