Trods prisstigninger og sporarbejde: Flere stiger på toget

Af: Niels Bak Henriksen

Årets første to måneder har budt på en stigning i passagertallene hos DSB på over 7 procent. Det er især S-togene og regionaldriften på Sjælland, der trækker væksten

Skal du med toget i Østjylland i påsken, så kan du godt forberede dig på, at stykket i midten mellem Fredericia og Horsens foregår i togbus. Jernbanen i Danmark har i flere år været én stor byggeplads, og i påsken er det altså den østjyske strækning, der er lukket på grund af sporarbejde. Ydermere er prisen siden nytår steget med 7,7 procent.

Hvis det lyder som en cocktail, der kunne få passagererne til at droppe toget, så kan du godt tro om igen. For trods sporarbejder, forsinkelser og prisstigninger er folk siden nytår væltet ind i togene på DSB’s strækninger. I januar og februar stod 29,9 millioner passagerer på et af selskabets tog, og det er en stigning på 7,3 procent i forhold til de samme måneder i 2023.

- Vi ser en rigtig flot vækst. En vækst, vi ser fortsat fra sidste år, men som ligger rigtig højt her i januar og februar, siger Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.

Vækst i hele landet
Væksten er hjulpet på vej af både tronskiftet og en ekstra dag i februar, men det er langt fra nok til at forklare det hele.

- S-tog kører med rigtig høj punktlighed. Og vi ved, at punktlighed er en af de ting, som er vigtige for passagererne, siger hun.

S-banen et af de steder, hvor signalprogrammet er afsluttet, og det har givet tog til tiden, samtidig med, at der ikke er andre store fornyelsesprogrammer i gang.

S-togene er da også det store lokomotiv i væksten. Dels er det her, væksten er højest med næsten 8 procents stigning, og dels så har DSB i forvejen mere end halvdelen af sine passagerer her, så en høj vækst i S-togene slår kraftigt igennem på det samlede tal. Med tæt på 18 millioner passagerer er S-togene nu kun omkring 200.000 passagerer fra de samme måneder i 2019 - før corona-tiden og før cityringen åbnede og tog en del af passagererne på den centrale strækning fra Hovedbanegården til Østerport.

Men der er vækst over hele linjen. I Jylland og over Storebælt er trafikken vokset med mellem tre og tre en halv procent, og den sidste ligger nu pænt over tallene fra før pandemien. På landsplan mangler DSB stadig et par millioner passagerer for at nå derop, men tallene er heller ikke helt sammenlignelige, da Øresundstogene dengang blev kørt af DSB.

Og så er der regionaltogene på Sjælland. Her ligger væksten med 7,4 procent næsten lige så højt som i S-togene.

Stigning på trods af udfordringer
DSB har ikke nogen friske kundeundersøgelser, så derfor kan Charlotte Kjærulff kun gætte på årsagerne til væksten.

- Vi ved, der bliver mere og mere trængsel, plus der er kommet nye forbindelser på Sjælland. Og det gør, at toget er mere attraktivt, siger hun med henvisning til, at der er kommet bedre forbindelser til Næstved og en ny køreplan på Kystbanen.

Den kraftige stigning på Sjælland er kommet, selv om regional- og fjerntogene ligger et godt stykke under S-togenes høje regularitet. Blandt andet er signalprogrammet stadig under udrulning, men hun peger dog også på, at nogle af de største sporarbejder på både Nordvestbanen og Sydbanen er ved at være afsluttede. Og det kan have fået nogle passagerer tilbage, som ellers har valgt toget fra i en periode.

- Selvfølgelig ændrer folk adfærd. Men vi ser også, at folk i ret stor grad kommer tilbage, siger hun om de sporarbejder og lange perioder med togbusser.

Ydermere fik priserne også et ordentligt hop 20. januar, hvor kontantbilletter steg i gennemsnit 7,7 procent. Men det har ikke givet noget knæk i kurven.

- Vi kan ikke se en direkte effekt af det, siger Charlotte Kjærulff.

Til gengæld tør hun ikke rigtig spå om antallet af passagerer vil fortsætte med at stige.

- Det er virkelig svært at gætte på. Men indtil videre for marts kan vi se væksten fortsætte, siger hun.