KTF Transmision
NYHEDER 13. MAJ 2026 KL. 13:00

Flere tog færgen

Af: kollektivtrafik


Flere tog færgen
(Kilde: Danmarks Statistik)

Antallet af passagerer, der rejste med en færge mellem to danske havne eller mellem en dansk og en udenlandsk havn steg med knap en millioner passagerer fra 41.108.000 i 2024 til 42.102.000 i 2025. Det viser tal fra Danmarks Statistik


Hos Danske Rederier fremhæver man, at alene Øresundslinjen mellem Helsingør og Helsingborg, der er en del af Molslinjen, havde 257.000 flere passagerer i 2025 i forhold til året før. Det er en stigning på fire procent. En anden af Molslinjens ruter - Born­holms­linj­en havde 40.000 flere passagerer med sidste år i forhold til året før, hvilket bragte passagertallet op over 1,8 millioner - det hidtil højeste passagertal.


Færgeruter, der forbinder de danske øer med fastlandet (undtaget Bornholm), oplevede sidste år en stigning på otte procent i forhold til 2024. Således fragtede ø-færgerne 5,9 millioner passagerer i 2025.


Passagertallet på uden­rigs­fær­ger­ne drevet af Molslinjen, Scandlines, Go Nordic og Fjordline steg samlet set med godt en procent i 2025 sammenlignet med året før.



Interesserede kan læse Danske Rederiers analyse "Flere fær­ge­pas­sa­ge­rer i 2025", der er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, her:


 


Færgeruter