Forhandlinger mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund blev afbrudt
Af: kollektivtrafik
Onsdag i sidste uge afbrød DSB forhandlingerne med Dansk Jernbaneforbund om en ny arbejdstidsaftale i forbindelse med overgangen til Jernbaneoverenskomsten mellem Dansk Industri og Dansk Jernbaneforbund. Overgangen til den nye overenskomt er en følge af, at DSB har meldt sig ind i DI
I forbindelse med, at forhandlingerne er afbrudt, har Dansk Jernbaneforbund listet en række punkter op, hvor DSB og Dansk Jernbaneforbund er uenige:
- DSB vil afskaffe medarbejderindflydelse på egen arbejdstid - tjenester, ture og turvalg
- DSB vil afskaffe medarbejderindflydelse på ferieplanlægningen
- DSB har stillet som ultimatum, at drøftelserne om arbejdstid skal foregå uafhængigt af drøftelserne om fremtidig medarbejderindflydelse på arbejdstid
- DSB ønsker at reducere antallet af tillidsrepræsentanter og har annulleret alle tillidsrepræsentanters status som tillidsrepræsentanter
Dansk Jernbaneforbund fremfører, at når det gælder sammenhæng mellem arbejds- og familieliv, bliver forbundet mødt krav om forringelser af vilkårene for skubbeweekender, rammeture/ tidslommer og varsling af tjeneste.
Dansk Jernbaneforbund mener, at DSB har optrådt som utroværdig forhandlingspart gennem hele forløbet, og at DSB’s kommunikation har været og er både misvisende og undergravende.
- Vi har gennem hele forløbet søgt løsninger. Det er DSB’s ledelse, der har valgt at opsige gældende lokalaftaler og kutymer - uden at sætte noget i stedet. Vi kan fra Dansk Jernbaneforbunds side kun beklage den kaotiske situation, som DSB har valgt at kaste virksomheden ud i, lyder det fra Dansk Jernbaneforbund.
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET