NYHEDER 4. APR 2018 KL. 14:03
Forligskreds bakker stadig fuldt op om Femern Bælt-projektet
Af: kollektivtrafik
Den forsinkelse på tre-fire måneder i den tyske myndighedsgodkendelse af Femern Bælt-forbindelsen, som transportministeriet i delstaten Schleswig-Holstein offentliggjorde før påske, påvirker ikke den videre proces for projektet, der kan køre videre uden ændringer. Det står klart efter et møde onsdag i forligskredsen bag projektet. Forligskredsen består af regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og Konservative sammen med partierne Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale og SF
Dagens møde, hvor forligskredsen gav sin fulde opbakning til Femern Bælt-forbindelsen, blev holdt i lyset af, at Transportministeriet i Schleswig-Holstein 22. marts tilkendegav, at den tyske myndighedsgodkendelse først forventes at blive givet i slutningen af 2018, hvilket er en forsinkelse på tre-fire måneder.
Bernd Buchholz, der er transportminister i Schleswig-Holstein, har tilkendegivet, at forsinkelsen skyldes behov for mere tid til at sikre, at myndighedsgodkendelsen kan holde mod eventuelle klager ved Forbundsforvaltningsdomstolen.
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) siger, at på baggrund af de klare tilkendegivelser fra Slesvig-Holstens transportminister, Bernd Buchholz, om, at der ikke er flere udfordringer i sigte, har en enig forligskreds i dag besluttet, at processen kører videre som aftalt på et møde 2. marts i år.
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
NYHEDER 7. MAJ 2025 KL. 10:25
10 ekstra batteritog skal styrke den kollektive trafik i Region SjællandMOBILITET
NYHEDER 5. AUG 2025 KL. 11:36
Ny ekspresbusrute mellem Hobro og Hadsund skal få passagerne hurtigere fremNYHEDER 9. JUL 2025 KL. 11:12
Nye anbefalinger bør følges op med massive investeringer i den kollektive trafik og mobilitetsløsninger