KTF Transmision
NYHEDER 18. DEC 2019 KL. 10:12

Fynsk flextrafik får flere roser

Af: kollektivtrafik


FynBus’ seneste kundetilfredshedsundersøgelse viser, at de mennesker på Fyn og Langeland, der eksempelvis bruger telekørsel og handicapkørsel, fortsat er meget tilfredse med tilbuddet. Generelt ligger tilfredsheden med flextrafik på en score på 83 ud af 100, hvilket er i kategorien ’meget høj’ ifølge analysebureauet Wilke, der har foretaget undersøgelsen. Da kundetilfredsheden senest blev målt i 2017 lå den generelle tilfredshed på 82 ud af 100


Tilfredsheden med den seneste tur med flextrafik er tilsvarende steget fra 87 til 88 ud af 100.


Af undersøgelsen fremgår det, at kunderne lægger stor vægt på chaufførens service, og de vurderer den også som meget høj.


Flextrafikken omfatter både handicapkørsel, telekørsel og kommunalt visiteret kørsel.


Om undersøgelsen:



  • FynBus har gennemført en kundetilfredshedsundersøgelse, der viser brugernes tilfredshed med flextrafik. Undersøgelsen er udviklet i et samarbejde mellem Sydtrafik, FynBus og Wilke A/S, og er gennemført af Wilke

  • Wilke har foretaget telefoninterview med brugerne i august og september 2019. Tilsvarende undersøgelser er gennemført i maj 2014 samt i august/september 2015 og 2017


  • Formålet med undersøgelserne er at undersøge den overordnede tilfredshed blandt passagererne, at afdække tilfredsheden på de forskellige kontaktpunkter og at identificere vigtige indsatsområder for at forbedre opfattelsen af flextrafik.



Interesserede kan se kundetilfredshedsundersøgelsen her: