Gangtunnel skal forbinde metrostationer på Kongens Nytorv
Af: kollektivtrafik
Når Cityringen åbner, bliver metrostationen på Kongens Nytorv det eneste sted, hvor alle fire metrolinjer krydser hinanden. Arbejdet med at forbinde de to underjordiske stationer giver trængsel og ændrede adgangsveje for passagererne i metroen resten af året
Når Cityringen åbner i juli 2019, bliver metrostationen på Kongens Nytorv en af de tre mest benyttede stationer i Danmark, og passagertallet bliver mere end tredoblet. Arbejdet med at bygge den nye metrostation under Kongens Nytorv er nu så langt, at det er tid til at forbinde de forskellige perroner med en gangtunnel, så passagererne i fremtiden nemt og hurtigt kan komme fra den eksisterende metro til den nye station på Cityringen - og omvendt.
Den sidste fase af byggeriet frem mod åbningen af Cityringen byder på en række ændringer for de knap 25.000 passagerer, der dagligt benytter metroen på Kongens Nytorv. Fra 1. juli lukker elevatoren ved hovedtrappen, og kunderne henvises derfor til den anden elevator, som kører direkte til perron. På perronen er der opsat en ekstra billetautomat, så det vil stadig være muligt at købe billet. Lukningen af den ene elevator varer året ud.
Når Cityringen åbner, bliver metrostationen på Kongens Nytorv en af de tre mest besøgte stationer i Danmark, mens passagertallet bliver mere end fordoblet. I dag stiger knap 25.000 daglige passagerer på metroen ved Kongens Nytorv, mens tallet i 2025 vil være vokset til ca. 90.000 passagerer. Og når den fjerde metrolinje fra Nordhavn åbner i 2020, vil alle fire linjer mødes på Kongens Nytorv.
For at skabe plads til de mange nye passagerer er det nødvendigt at bygge en ny nedgangstrappe til metroen, som bliver placeret ved starten af Strøget. I forbindelse med arbejdet vil den nuværende trappe blive ændret, så der fra august kun bliver adgang til og fra stationen via trappens ene side. Det skaber trængsel, og passagererne kan derfor med fordel benytte de andre indgange til metroen via trappe og cykelkælder.
Interesserede kan læse mere om arbejdet på Kongens Nytorv her:
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET