Efter udbud: Gasbusser bliver udskiftet med el-busser
Af: kollektivtrafik
Hos Nordjyllands Trafikselskab, NT, er der truffet en afgørelse om, hvem, der fremover skal køre på Rute 73 mellem Aalborg, Hjallerup, Sæby og Frederikshavn. Udbuddet af Rute 73 omfattede kørsel med fem busser med 17.800 køreplantimer og tilfaldt Keolis Danmark A/S, der var den ene af to busoperatører, der havde valgt at byde på kørslen
Rute 73 var den første NT-rute, der kom på certificeret biogas, og som derfor har kørt fossilfrit i en årrække. Ved genudbuddet af ruten vandt Keolis Danmark A/S kontrakten vundet med emissionsfri drift med el-busser. Når el-busserne bliver sat ind på Rute 73 vil Nordjyllands Trafikselskab komme op at have samlet 148 el-busser kørende på by-, regional- og lokalruter i Nordjylland.
Udbuddet omfatter udbud af regionalrute 73 i Nordjylland med 5 busser og ca. 17.800 køreplantimer. Kørselsomfanget svarer til ca. 3 % af vores samlede buskørsel, og kørslen er udbudt som A-kontraktkørsel.
NT annoncerede udbuddet som A-kontraktkørsel i slutningen af september sidste år med frist for indsendelse af tilbud 12. januar i år. Udbuddet er blevet gennemført som udbud med forhandling med en indledende prækvalifikation. To virksomheder valgte at byde på kørslen, og de indkomne tilbud er blevet evalueret ud fra tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet i henhold til udbudsvilkårene.
Energi og miljø Rutekørsel
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET