Hovedstadens S-tog og busser er også med til at fejre Cityringens åbning
Af: kollektivtrafik
Fra søndag morgen 29. september klokken 00.01 og frem til klokken 23.59 søndag aften er der i anledning af Cityringens åbning fri adgang til at køre med DSB’s S-tog og Movia’s busser, der kører helt eller delvist gennem Københavns eller Frederiksberg kommuner. Den fri rejse gælder hele ruten på de pågældende buslinjer - også på strækningerne uden for de to kommuner. Metroselskabet, der driver metroen i Hovedstaden, har i forvejen meldt om fri transport i åbningsdøgnet
- Cityringen giver et betydeligt løft til den samlede kollektive transport i hele hovedstadsområdet. Det vil vi i DSB og Movia gerne markere, så gamle og nye kunder kan prøve alt det nye. Derfor har vi sammen med Københavns og Frederiksberg Kommuner besluttet at tilbyde fri transport i åbningsdøgnet i kommunernes buslinjer og i S-tog, siger kommerciel direktør i DSB, Jan Sigurdur Christensen.
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har sikret den nødvendige finansiering, så der også er fri busdrift på dagen for Cityringens åbning.
Cityringen vil give mange en hurtigere rejse rundt i hovedstaden, da en rejse under jorden er hurtigere end over jorden. Samtidig tilpasses bussernes ruter 13. oktober, så der sikres god sammenhæng mellem busserne, tog, og eksisterende og nye metrolinjer.
- Vi glæder os over den opgradering, som Cityringen giver af den samlede kollektive transport. Om to uger tilpasser vi busserne til de mange nye stationer og skiftesteder, så vi får skabt god sammenhæng og gode skift mellem, bus, tog og metro, siger kommunikationsdirektør i Movia, Camilla Struckmann.
Fakta om adgang til fri transport i S-tog, metro og busser i Københavns og Frederiksberg Kommuner:
- Tilbuddet om fri transport er gældende fra kl. 00:01-23:59 søndag den 29. september 2019
- Metro har i forvejen meldt fri transport i alle metrolinjer på åbningsdagen
- Fri transport gælder alle S-togslinjer
- Tilbuddet omfatter alle buslinier, der kører helt eller delvist gennem
- Københavns eller Frederiksberg kommuner, og den fri transport gælder hele buslinien - også strækningerne uden for de to kommuner
Følgende buslinjer er omfattet:
- 1A, 2A, 3A, 4A, 5C, 6A, 8A, 9A (alle A- og C-busser i City)
- 10, 12, 13, 14, 21, 22, 25, 26, 27, 31, 33, 34, 35, 37,42, 66, 71, 72, 74, 77, 78, 132, 133, 142, 166, 176, 179, 184, 185, 192
- 150S, 200S, 250S, 500S (S-busser)
- 991, 992, 993 (havnebusser)
- 93N, 97N (natbusser)
Interesserede kan læse mere om den fri transport søndag 29. september her:
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET