KTF Transmision
NYHEDER 12. MAJ 2022 KL. 09:45

KTF har fået tre nye medlemmer

Af: Lasse Repsholt


Kollektiv Trafik Forum dækker den kollektive trafik sektor meget bredt og har i løbet af foråret fået tre nye medlemmer.


I løbet af foråret 2022 har Kollektiv Trafik Forum fået tre nye medlemmer. Region Hovedstaden, Aarhus Kommune og Incentive Partners har meldt sig ind i foreningen, der samler i bredden på tværs af den mange aktører og interessenter, der sammen udgør den kollektive trafik i Danmark.


"Vi er meget glade for opbakningen fra både nye og gamle medlemmer. Den kollektive trafik består af mange aktører, og det er vores raison d'être, at repræsentere dem bredt. Det er de nye medlemmer også et godt udstryk for med to organisationer - Region Hovedstaden og Aarhus Kommune - der i hver deres ende af landet står foran store udfordringer med at fremme bæredygtig mobilitet og mindske trængslen i deres områder. Heldigvis har de masser af tiltag, initiativer og ambitioner, men vi håber i al beskedenhed at kunne hjælpe med inspiration og videndeling for at styrke dette arbejde," udtaler Lasse Repsholt, formand for Kollektiv Trafik Forum.


Det tredje medlem Incentive Partners er et konsulenthus, der har gjort sig flere gange har gjort sig godt bemærket med at skabe det nødvendige vidensgrundlag for de store beslutninger, der tages i sektoren.


 


Om Kollektiv Trafik Forum:



  • er et tværgående fagligt forum for alle med professionel interesse i kollektiv trafik.

  • har til formål at styrke dialogen mellem den kollektive trafiks parter.

  • er en netværksorganisation, som arbejder på grundlag af fælles interesser.


Aktiviteterne i Kollektiv Trafik Forum er alene rådgivende og vejledende. Foreningen kan ikke på medlemmernes vegne tage stilling til politiske spørgsmål.


Medlemmerne er trafikselskaber, operatører, organisationer, regioner, kommuner, konsulentvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og alle andre med interesse for den kollektive trafik.


Læs mere om Kollektiv Trafik Forum, vore medlemmer og vedtægter.


 


Fra Kollektiv Trafik Forum Navne