Letbane udnytter lukketid til forbedringer
Af: kollektivtrafik
Mandag 20. april blev letbanesporet mellem Aarhus og Odder lukket, fordi Banedanmark er i gang med et større sporarbejde ved Kongsvang i Aarhus sydlige del som led i elektrificeringen af jernbanen omkring Aarhus. Aarhus Letbane's linie L2 kører derfor først i gen mandag 18. maj. Aarhus Letbane benytter blandt andet lukketiden til at anlægge en ny sti- og cykeltunnel ved Nymarken mellem Beder og Malling
Aarhus Letbane udfører blandt andet følgende arbejder:
- Stuksvejsning af skinner, som forlænger skinnernes levetid og skaber en jævnere køreoplevelse. Passagererne får mindre rysten i vognene og mere behagelige rejser, mens naboer og borgere vil opleve reduceret støj og vibrationer i lokalområdet
- Etablering af en ny sti- og cykeltunnel ved Nymarken mellem Beder og Malling, der forbedrer sikkerheden og tilgængeligheden for gående og cyklister. Tunnelen gør det muligt at krydse Letbanens spor uden at skulle bevæge sig over skinnerne, hvilket vil øge trygheden og mindske risikoen for ulykker
- Almindeligt vedligehold af Letbanens infrastruktur, som kommer til at sikre mere stabile og pålidelige rejser for passagererne. Vedligeholdelsen skal være med til at forebygge driftsproblemer, mindske risikoen for forsinkelser og sørge for, at letbanen kan køre trygt og effektivt for alle
- Når Letbanedriften påvirkes i så lang en periode, betyder det meget for os, at vi bruger tiden fornuftigt, siger Thomas Damm Honoré, der er senior projektleder hos Aarhus Letbane.
- Vi ved godt, at ændringer i driften kan være en udfordring i hverdagen, og derfor gør vi alt for at udnytte Banedanmarks sporarbejde til også at forbedre Letbanen for vores egne passagerer og borgerne, der bor langs vores bane. På den måde får vi løst en masse både små og store opgaver på én gang, siger han videre.
Letbaner/Metro/S-tog
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET
