Analyse: Lufthavn skaber milliardgevinster for Danmark og Sverige
Af: kollektivtrafik
En ny analyse fra Greater Copenhagen om Københavns Lufthavn viser, at lufthavnen skaber samfundsøkonomiske gevinster på i alt 80,9 milliarder kroner for hele Greater Copenhagen-regionen, der dækker Sjælland samt Lolland-Falster i Danmark og Skåne og Halland i Sverige
Analysen viser, at 68 milliarder kroner af den samlede værdi på 80,9 milliarder kroner ender i den danske del af Greater Copenhagen-regionen, hvor der bor flest mennesker. For Skåne og Halland er det samlede udbytte omkring 13 milliarder kroner.
De samfundsøkonomiske gevinster måles ved hjælp af forskellige typer af økonomiske effekter: direkte, indirekte, inducerende og katalytiske.
- Analyserne viser tydeligt, hvor stor betydning lufthavnen har for hele regionen. Det er især vigtigt at fremhæve de enorme gevinster, den giver Sverige, for det glemmer man let, når man tænker på den som en dansk lufthavn, siger Tue David Bak, der er Managing Director, Greater Copenhagen.
I 2022 præsenterede Greater Copenhagen også en analyse af de samfundsøkonomiske gevinster ved Københavns Lufthavn. Siden da har måleværktøjerne ændret sig, så det vil være misvisende at sammenligne resultaterne af de to analyser. Forholdet er forklaret mere detaljeret i den nye analyse, der kan ses via linket nedenfor.
Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.
Den nye analyse af de samfundsøkonomiske gevinster ved Københavns Lufthavn kan hentes her:
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET