Luftkvaliteten er forbedret

Af: kollektivtrafik

Beregninger fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet viser, at luftkvaliteten er forbedret gennem de seneste år. Trods forbedringerne anslår forskere, at 4.200 mennesker i Danmark før fortidligt på grund af luftforureningen, der koster samfundet 79 milliarder kroner årligt. Det er især fine partikler, som koster liv og giver højere sundhedsudgifter. Luftforurening fra danske kilder står for knap 30 procent af de for tidligt døde, mens udenlandske kilder står for godt 70 procent

Forskerne fra Aarhus Universitet har i deres seneste rapport over luftforureningen i Danmark - ”The Danish Air Quality Monitoring Programme - Annual Summary for 2018” - opjusteret niveauet for helbredseffekterne og de økonomiske konsekvenser fra forureningen. Trods opjusteringerne viser beregninger, at luftkvaliteten er blevet bedre, og at forureningens effekter på menneskers helbred er aftaget med omkring 40 procent siden 1990.

Opjusteringerne af niveauet for helbredseffekterne og de økonomiske konsekvenser fra forureningen handler om, at der i dag er bedre viden om koblingen mellem luftforurening og helbredseffekter end tidligere.

Rapporten ”The Danish Air Quality Monitoring Programme - Annual Summary for 2018” beskriver udvikling i luftforureningen i Danmark baseret på overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer.

Programmet, som gennemføres af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, er baseret på målinger ved otte målestationer placeret i de fire største danske byer, og ved fire baggrundsmålestationer uden for byerne, samt en station i et forstadsområde. Måleresultaterne, der suppleres med resultater fra modelberegninger udført med DCE’s luftkvalitetsmodeller, viser, at der generelt er sket et fald i luftforureningen i Danmark. I 2018 viste målingerne på målestationerne ingen overskridelse af EU’s grænseværdier.

Fordobling af eksterne omkostninger
Rapporten viser som nævnt ovenfor, at regningen for luftforureningen derimod er betydeligt større end hidtil antaget. De eksterne omkostninger relateret belastningen fra luftforurening beløber sig ifølge rapporten til omkring 79 milliarder kroner, hvilket er over en fordobling af de eksterne omkostningerne set i forhold til 2017.
Ifølge forskerne bag rapporten skyldes forskellen i de beregnede omkostninger en gennemgribende opdatering af modelsystemet. Forskerne peger på, at beregningerne af helbredseffekter er behæftet med betydelige usikkerheder.

To forhold får omkostningerne til at stige
Der er ifølge forskerne to årsager til stigningen i omkostningerne. For det første har Det Økonomiske Råd opdateret værdien af et statistisk, dansk liv til 31,6 millioner kroner, hvilket er knap dobbelt så højt som den værdi, forskerne tidligere har anvendt. Derfor bliver samfundets samlede regning højere.

For det andet har forskerne for første gang medregnet helbredseffekten af luftforurening med kvælstofdioxid (NO2) og desuden opdateret de modelsystemer, der ligger bag beregningerne, hvilket er den væsentligste årsag til, at det beregnede antal for tidlige dødsfald i Danmark er omkring 1.000 højere end rapporteret for 2017.

Modelberegningerne af helbredseffekterne viser i følge rapporten, at luftforureningen som gennemsnit for 2016-2018 er skyld i omkring 4.200 for tidlige dødsfald og en lang række andre negative helbredseffekter. Omkring 1.220 af de for tidlige dødsfald skyldes ifølge rapporten danske kilder, mens resten hovedsageligt dør på grund af luftforurening, der stammer fra det øvrige Europa.

Det er især fine partikler, som koster liv og giver højere sundhedsudgifter. Knap ni ud af ti for tidlige dødsfald som følge af luftforurening stammer ifølge rapporten fra eksponering for fine partikler (PM2,5), kvælstofdioxid står for omkring 9 procent af dødsfaldene, ozon for omkring 2 procent og svovldioxid (SO2) for omkring 0,1 procent (som årligt gennemsnit for perioden 2016-2018).

Rapporten ”The Danish Air Quality Monitoring Programme - Annual Summary for 2018”, der er er offentliggjort 14. januar 2020, kan læses her: