Mobilitetsfond sætter 60 millioner på højkant i en konkurrence om bæredygtige transportløsninger
Af: kollektivtrafik
Toyota Mobility Foundation (TMF) lancerer på onsdag 21. juni en global konkurrence, hvor fonden stiller over 60 millioner kroner på højkant. Konkurrencen”Sustainable Cities Challenge” skal hjælpe byer til at udvikle bæredygtige, inkluderende og datadrevne transportløsninger og dermed ændre hverdagen for millioner af indbyggere i byer verden over
Efter fondens tidligere “Mobility Unlocked Challenge”, som sluttede i 2020, inviterer Toyota Mobility Foundation med den nye konkurrence byer verden over til at deltage, og til at samarbejde med andre om at overvinde eventuelle barrierer for mobilitet i deres lokalområde. Der vil være fokus på klimavenlig transport, en styrkning af eksisterende systemer, og øget mobilitet for sårbare grupper.
Byer står for 78 procent af verdens energiforbrug og producerer over 60 procent af drivhusgasserne. Over halvdelen af jordens befolkning bor i byer, og FN forventer, at dette tal vil stige til to-tredjedele inden 2050. Behovet for innovative og bæredygtige løsninger er dermed stort.
Interesserede kan læse mere om konkurrencen her:
Mobilitet
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET