KTF Transmision
NYHEDER 10. DEC 2020 KL. 09:28

Mundbindskrav i den kollektive trafik er forlænget vinteren over

Af: kollektivtrafik


På grund af det stigende smittetryk med Covid-19 er kravet om brug af mundbind eller visir i al kollektiv transport inklusive taxi og færger samt på stationer over hele landet forlænget til 1. marts næste år. Det oplyser Transportministeriet


- Vi ser en stor stigning i smitten lige nu, og med de næste måneders vinter er der brug for, at vi er ekstra opmærksomme også i den kollektive trafik, så vi kan få knækket smittekurven og holde smitten nede, siger transportminister, Benny Engelbrecht (S)og tilføjer:


- Kravet om at bruge mundbind eller visir er ligesom en række andre restriktioner blevet forlænget vinteren over. For hvis vi ikke passer på og bliver ved med at holde afstand, spritte af og følge råd og vejledninger, så risikerer vi, at vi mister kontrollen med smittespredningen. Det gælder også i den kollektive trafik. Derfor er jeg også meget glad for, at passagererne i det store hele har taget kravet om mundbind og visir til sig og gjort det til en del af hverdagen.



Kravet om at bære mundbind, når man benytter kollektiv transport blev indført lørdag 22. august 2020. Kravet har også omfattet ansatte, der ikke er helt afsondret fra passagerne.


 


Corona