NT ændrer Flexhandicap abonnement
Af: Nordjyllands Trafikselskab
Nordjyllands Trafikselskab har valgt at afskaffe abonnementsbetalingen for Flexhandicap med udgangen af 2018.
Dette betyder, at Flexhandicapkunder ikke længere skal betale abonnement for at være medlem af NT's Flexhandicap fra 1. januar 2019 . Der skal naturligvis stadig betales kilometertakst, når man benytter kørselsordningen. Medlemmer af Flexhandicap modtager ikke et girokort for 2019.
Afskaffelsen er begrundet i, at NT ønsker at forenkle ordningen for vores kunder og med ændringen, slipper vores kunder for besværet med få betalt det årlige abonnement.
I forbindelse med afskaffelsen af abonnementsbetalingen, ændres taksterne.
Nye takster pr. 1. januar 2019
- Startgebyr: 35 kr.
- Kilometertakst (pr. km): 4,00 kr.
- Antal kilometer inkluderet i startgebyr: 8,75 km.
- Årligt abonnementsbetaling: 0 kr.
Til sammenligning er de nuværende takster
- Startgebyr: 30 kr.
- Kilometertakst (pr. km): 2,70 kr.
- Antal kilometer inkluderet i startgebyr: 11,10 km.
- Årligt abonnementsbetaling: 433 kr.
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET