Østjysk by har fået sine el-busser
Af: kollektivtrafik
Mandag klippede Ole Lyngby Pedersen (V), der er formand for Miljø-, Teknik- og Klimaudvalget i Odder Kommune, den røde snor og markerede officielt, at kommunen er blevet helt elektrisk, hvad angår den kollektive persontransport i kommunen
Fremover vil Vikingbus stå for driften af ni batterielektriske 12-meter lange MAN Lion City E-busser, der har 39 faste siddepladser, tre klapsæder og 34 ståpladser. Den ene af de ni busser, kører som bybus på Odders fire ruter, mens de øvrige kører på lokal- og skoleruter.
Ved indvielsen fremhævede Ole Lyngby Pedersen bussernes behagelige, støjsvage og emissionsfrie kørsel - og at Odder Kommune så vidt han var orienteret var den første kommune i Danmark, der skiftede helt over til elektriske busser.
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET