KTF Transmision
NYHEDER 3. AUG 2022 KL. 10:12

Over en million passagerer sejlede med øresundsrederi i juli

Af: kollektivtrafik


Over en million passagerer sejlede med øresundsrederi i juli

Efter to år med corona-pandemi er rederiet ForSea, som forbinder Helsingør og Helsingborg med hyppige færgeforbindelser, sejlet tilbage til mere normale niveauer som i 2019 - året inden, corona-virusset ankom til Europa. ForSea ser først og fremmest en stigning på landgangspassagerer, hvilket tyder på, at de korte, spontane rejser, ofte dagsture, udgør en stor del af stigningen. På bare en enkelt dag i juli rejste et rekordstort antal på 28.228 landgangspassagerer med færgerne, hvilket man ikke har målt siden en julidag i 1996


- Det føles fantastisk efter to år at kunne se stabilitet i vores rejsestatistik. Vi har under årene med pandemien arbejdet hårdt for at forbedre oplevelsen for vores gæster og har i videst muligt omfang sejlet efter ordinær sejlplan. Vi har lagt enorme resurser i vores tilbud ombord for at kunne sikre en bæredygtig rejse ud fra flere perspektiver. Nu står vi her, med mere end 1 million rejsende i juli, en KRAV-certificeret restaurant og et udbud i vores butikker, som gæsterne værdsætter, hvilket salgstallene tydeligt viser. Dertil kan lægges den grønne rejse, med en CO2-reduktion på 26.200 ton siden 2016. Det føles fantastisk, siger Kristian Durhuus, der er administrerende direktør i ForSea.


 


Om ForSea:



  • ForSea forbinder Helsingør og Helsingborg med fem færger - Aurora, Tycho Brahe, Hamlet, Mercandia IV og Mercandia VIII

  • Færgerne er miljøvenlige og udstyrede med katalysatorer

  • Færgerne Aurora og Tycho Brahe er begge konverterede til batteridrift

  • I 2019 transporterede ForSea 7 millioner passagerer samt 1,3 millioner personbiler, 440.000 lastbiler og 16.000 busser, hvilket svarer til 20 procent af de køretøjer, som passerede Øresund i 2019 med ForSea's færger og via Øresundsbron

  • ForSea har en målsætningen om at reducere sit CO2-udslip med 65 procent sammenlignet med tidligere drift, som foregik uden batteridrift

  • Forbindelsen bidrager til at skabe ca. 2.000 arbejdspladser i regionen

  • ForSea AB ejes af investeringsselskabet First Sentier Investors