Passagerer på Vestsjælland kan se frem til elektrisk busdrift
Af: kollektivtrafik
Trafikselskabet Movia, at afsluttet Udbud A22, der blandt andet omfatter busdriften i Kalundborg og Odsherred Kommuner. Det betyder, at der til fra februar 2026 vil køre yderligere 135 elektriske busser for Movia. Med det nu afsluttede udbud vil antallet af elbusser i Movia område komme op på 705, hvilket svarer til 55 procent af den samlede busflåde, der kører for Movia. Ved udgangen af i år vil andelen af elektriske busser ligge på 37 procent
Med Udbud A22 får Kalundborg og Odsherred Kommuner deres første elbusser, og samtidig får flere kommuner suppleret til deres allerede eksisterende elbusflåde. Det gælder Ballerup, Egedal, Frederiksberg, Glostrup, Holbæk, København, Lejre, Roskilde, Rødovre og Solrød Kommuner.
Derudover vil både Region Sjælland og Region Hovedstaden supplerer busdriften med flere elbusser.
Når de 135 el-busser kommer i drift, vil det betyde en CO2-reduktion på 7.100 ton årligt. Den samlede årlige reduktion baseret på omstillingen til emissionsfri drift på hele Sjælland og øerne vil i februar 2026 dermed nå op på 43.000 tons CO2.
Omstillingen af Movias busser fra diesel- til eldrift startede i 2019 med 76 elbusser. Med Udbud A22 når den emissionsfri flåde op på 705 elbusser.
Movia oplyser, at Udbud A22 har været præget af god konkurrence, hvilket har medført, at trafikselskabet har opnået gode og fordelagtige priser i overgangen til el-busdrift.
Energi og miljø
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET