NYHEDER 2. MAJ 2018 KL. 16:23
Pendlere og unge kommer billigere med toget mellem Fyn og Sjælland
Af: kollektivtrafik
Tirsdag 8. maj bliver det 15 procent billigere for pendlere at tage toget mellem Fyn og Sjælland. DSB sænker fra den dag prisen for rejsende med pendlerkort og visse ungdomskort, der er gyldige til de daglige rejser over Storebælt
- Det er blevet billigere for DSB at køre togene over Storebælt, og den besparelse skal kunderne have. Men i stedet for at sprede rabatten bredt, så ingen kan mærke den, så har DSB valgt at give den til de kunder, der hver dag krydser Storebælt, siger underdirektør i DSB Kommerciel, Aske Wieth-Knudsen.
Det betyder eksempelvis, at en pendler mellem Aarhus og København hver måned sparer 751 kroner, mens en pendler mellem København og Odense tilsvarende sparer 652 kroner. Begge nedsættelser svarer til en månedlig besparelse på pendlerkortet på 15 procent.
- Omkring 98 procent af de solgte pendlerkort til rejser over Storebælt vil opleve et fald i prisen på 15 procent. Det gælder for pendlerkort til både børn og voksne, siger Aske Wieth-Knudsen.
En del studerende kommer også til opleve prisfald på deres ungdomskort, der er gyldige over Storebælt. Her omfatter rabatten ungdomskort, der er udstedt til studerende på videregående uddannelser, der er begyndt på deres uddannelse fra 1. juli 2016 og frem.
- Der er særlige betingelser, der skal være indfriet for, at man kan få et ungdomskort. For nogle af de unge studerende på ungdomskort er der rabatter på op til 22 procent, siger Aske Wieth-Knudsen.
Blandt de forhold, der spiller ind i forbindelse med udstedelsen af ungdomskort, er blandt andet afstand til uddannelsesinstitution og bopælskommune.
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
NYHEDER 28. OKT 2024 KL. 11:36
Demonstranter for nattog holdt et stille pyjamasparty på HovedbanegårdenMOBILITET
NYHEDER 19. NOV 2024 KL. 10:42
Puljer til fleksible transportløsninger i landdistrikterne er åbnet for ansøgningerNYHEDER 15. NOV 2024 KL. 01:00
Trafikselskab åbner dørene for gratis cykelmedtagning i busser og letbanetog