Rådgivningsvirksomhed har set på klimabelastningen fra rejser med tog, fly og bil
Af: kollektivtrafik
Den rådgivende ingeniørvirksomhed, Niras, har set på, hvor stor CO2-belastningen fra forskellige rejserformer, hvis man skal fra Aalborg til København eller omvendt. Den mindst CO2-belastende måder er at køre i en el-bil, hvis man er mere end én person i bilen. Den mest CO2-belastende måder er at køre hele vejen i en almindelig bil med benzinmotor
Tager du fly, tog eller bil, når du skal rejse indenrigs i Danmark?
Klimaaftrykket fra indenrigstransport har været heftigt debatteret i den danske dagspresse i efteråret 2022. Men hvordan ser proportionerne egentlig ud, hvad angår CO2-emissioner, hvis man sammenligner de forskellige transportformer?
Det har Niras set på i en analyse udarbejdet for Brancheorganisationen Dansk Luftfart. Analysen ser på klimaaftrykket fra forskellige transportmidler med udgangspunkt i rejsen København-Aalborg.
- Vi skal producere og anvende mere bæredygtige brændstoffer så snart som muligt. Det vil gøre flyvning til den mest optimale transportform med det laveste klimaaftryk til mange destinationer i Danmark, siger Erik C. Wormslev, der er udviklingschef for klima, energi og ressourcer i Niras.
Niras gør opmærksom på, at analysen tager udgangspunkt i klimabelastningen relateret til forbruget af drivmidlet - altså udledningerne ved forbrænding af fossile brændsler som for eksempel flybrændstof, benzin og diesel samt de direkte udledninger ved produktion af el til el-tog og -biler.
- Man kan bruge analysen til at blive klogere på størrelsesordenerne imellem de forskellige transportmidlers emissioner. For nogle kan det være overraskende, at der ikke er en faktor 10 eller 100 i forskel på de beregnede emissioner for rejserne med henholdsvis tog og fly, og på den måde er analysen med til at informere og kvalificere debatten, siger Lars-Christian Sørensen, der er miljøøkonom i Niras.
I analysen er det primært klimabelastningen relateret til forbruget af drivmidlet – altså udledningerne ved forbrænding af fossile brændsler som for eksempel flybrændstof, benzin og diesel og de direkte udledninger ved produktion af el til el-tog og -biler, der beregnes og præsenteres.
Ud over klimabelastningen fra CO2-udledning fra forbrændingen af flybrændstoffet dannes der i den øvre atmosfære kondensstriber - de ’hvide striber’ efter flyene - som kommer af flyudstødningens sod og vanddamp, hvilket har en yderligere klimaeffekt. Indenrigsflyvning foregår imidlertid i lavere højde, og der er derfor typisk ingen kondensstriber og dermed ingen ekstra påvirkninger af klimaet ud over den direkte CO2-udledning fra forbrændingen.
Der er endvidere i analysen for Brancheforeningen Dansk Luftfart, hvor data er tilgængeligt ud fra en livscyklusbetragtning suppleret med beregninger af klimabelastningen forårsaget af produktionen af brændstoffer og transportmidler. Herved får man det ”fulde” billede af den samlede klimabelastning fra rejserne med de forskellige transportmidler.
Debatten i medierne om, hvilken transportform, der belaster klimaet mindst og mest er ofte følelsesladet frem for faktabaseret. Og især har det været uigennemsigtigt, hvordan proportionerne imellem de forskellige transportformers udledninger ser ud.
- Når man følger dagspressen kan man få det indtryk, at der er markant højere udledninger forbundet med at flyve indenrigs frem for at tage bilen eller toget. Hensigten med den her komparative analyse er at vise, hvor store udledningerne forbundet med de forskellige transportmidler typisk vil være, siger Lars-Christian Sørensen.
Den grønne omstilling vil sænke emissionerne
Analysen, der er fra maj sidste år, repræsenterer et øjebliksbillede, som vil ændre sig i takt med udvikling og produktion af mere CO2-neutrale energibærerer. Den igangværende forskning, udvikling og efterhånden også konkrete projekter vil realiserer planerne om nye typer syntetiske brændstoffer/energibærerer - i daglig tale kaldet Power-to-X.
Udviklingschefen for klima, energi og ressourcer i Niras, Erik C. Wormslev, peger på, at det vil betyde, at de fleste transportmidler i fremtiden vil få et lavere klimaaftryk, samt at forholdet mellem transportformernes CO2-emissioner vil ændre sig.
- Vi skal producere og anvende mere bæredygtige brændstoffer så snart som muligt. Det vil gøre flyvning til den mest optimale transportform med det laveste klimaaftryk til mange destinationer i Danmark. I flyet rejser man mange sammen og den korteste afstand mellem to destinationer er som bekendt fugleflugt. Det kan hverken el-biler, tog eller busser konkurrere med, siger Erik C. Wormslev.
Om analysen fra Niras:
- Analysen fra Niras "Luftfart og klima" er udført i maj 2022 for Brancheforeningen Dansk Luftfart. Analysen er så vidt muligt baseret på data for det faktiske brændstof- eller drivmiddelforbrug for de enkelte transportmidler fra de forskellige operatører af konkrete ruter
- Brancheforeningen ’Dansk Luftfart’ har leveret data for det faktiske brændstofforbrug, som ligger til grund for analysens beregninger for fly
- Niras har indhentet data om de øvrige transportformer og udført alle beregninger i analysen.
- Data om udledninger fra togtransport baseres på notatet ”Sammenligning af emissionsfaktorer” fra DSB
- Data for brændstofforbrug for hurtigfærgerne er baseret på Molslinjens ”Miljøansøgning for Express 1 og 2 til sejlads på ruten Rønne-Ystad”. Distancen på denne rute svarer til afstanden mellem Aarhus Havn og Sjællands Odde
- Data for udledninger fra personbiler er baseret på Transportøkonomiske Enhedspriser, som er beregnet af DTU for Transportministeriet.
- Der er regnet med 65 procent belægning for fly, 1,3 personer i bilerne og 48 procent belægning i toget
Interesserede kan se analysen her:
Energi og miljø
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET